Neuropædagogisk kompetencecenter
Vi tilbyder – som nogle af de eneste i Danmark – kompetencegivende efteruddannelse inden for det neuropædagogiske felt. Vi har en række ECTS-givende diplom- og akademimoduler, ligesom vi tilbyder kurser, temadage og skræddersyede forløb til virksomheder og institutioner.
Specialiserede undervisere med fokus på praksisnærhed
Neuropædagogisk Kompetencecenter har et tæt samarbejde med pædagoguddannelsen på UCN – faktisk er medarbejderne i kompetencecentret alle ansat på pædagoguddannelsen, da vi ønsker at skabe sammenhæng mellem grund- og videreuddannelse samt udviklingsarbejdet. Vi indgår desuden i en række forskningsprojekter inden for vores felt. Vores undervisere har forskellig uddannelsesmæssig baggrund – blandt andet lærer, pædagog, psykolog og sygeplejerske.
Fælles for alle er, at de har en overbygning på deres uddannelse og har udviklet en faglighed og specialisering inden for det neuropædagogiske område og har stort fokus på praksisnærhed.
I vores daglige virke arbejder vi med fokus på tre grundlæggende værdier:
- Høj faglighed
- Den anerkendende relation i et neuroaffektivt perspektiv
- Praksisnærhed
Hvem henvender vores forløb sig til?
Vores efteruddannelser retter sig blandt andet mod faggrupper, der arbejder med omsorg, udvikling og læring på det specialpædagogiske område. Men de seneste år har andre faggrupper fået øjnene op for værdien af at kende til hjernens betydning for vores adfærd, behov mv. Vi har derfor fornøjelsen af at have studerende og kursister fra et bredt spektrum af faggrupper.
Skræddersyede forløb
Neuropædagogisk supervisionsuddannelse
Neuronørden på Instagram
Alle os på Neuropædagogisk Kompetencecenter er en flok neuronøder, som elsker at fordybe os i neuropædagogik. Derfor hedder vores instagram-profil også Neuronørden. Her kan du hente inspiration, få ny viden og følge med i vores aktiviteter.