Øvrig uddannelse
Den akkrediterede bestyrelsesuddannelse
Den Akkrediterede Bestyrelsesuddannelse er baseret på de to akademimoduler Grundlæggende bestyrelsesansvar og Udvidet bestyrelsesansvar.
Du skal tilmelde dig begge forløb, hvis du ønsker at få hele uddannelsesforløbet.
Se mere under tilmelding.
Hvorfor vælge vores bestyrelsesuddannelse?
Med UCN’s bestyrelsesuddannelse kommer du tæt på virkeligheden. Vi graver dybt i aktuelle cases, undersøger forudsætningerne for det værdiskabende bestyrelsesarbejde og bringer best practice i spil.
De 5 bedste grunde til at tage uddannelsen
- Du bliver undervist af kompetente og engagerede undervisere
- Du får konkrete værktøjer til varetagelse af rollen som bestyrelsesmedlem i praksis
- Du bliver up-to-date på de nyeste tendenser inden for bestyrelsesarbejdet samt indblik i, hvad fremtiden sandsynligvis byder på indenfor fagfeltet
- Du får papir og ECTS-point på dine nye kompetencer inden for bestyrelsesarbejde
- Fordi det gode bestyrelsesarbejde (med)skaber bundlinjer, bliver du et mere værdifuldt bestyrelsesmedlem for bestyrelser
Hvem kan deltage?
Bestyrelsesuddannelsen er for dig, der allerede sidder i eller understøtter en bestyrelse - og for dig, der forventer at komme til det. Du vil få forståelse, indsigt og værktøjer til aktivt at skabe et værdifuldt bestyrelseskandidatur.
Uddannelsen henvender sig til dig, som:
- Allerede sidder i en bestyrelse og ønsker dette arbejde opkvalificeret
- Har ambition om en fremtidig karriere inden bestyrelsesarbejde
- Er ejerleder og ønsker at få afmystificeret bestyrelsesarbejdet
- Servicerer en bestyrelse og ønsker dette arbejde opkvalificeret
- Arbejder med bestyrelses-orienterede opgaver, f.eks. af strategisk karakter – og ønsker en indsigt i og forståelse for bestyrelsens processer
Hvad får du med hjem?
Når du har gennemført bestyrelsesuddannelsen, vil du stå stærkere med:
- Skarpere strategiske og operationelle kompetencer
- Indgående kendskab til ansvar og governance
- Et netværk af ligesindede bestyrelsesmedlemmer og ledere
- Værktøjer til at gøre en større forskel i bestyrelseslokalet
Uddannelsens opbygning
Bestyrelsesuddannelsen er bygget op over 2 moduler med i alt 8 undervisningsgange.
Det første modul (undervisningsgang 1-4) har fokus på:
- Bestyrelsens fokus på værdiskabelse
- Juridisk og personligt ansvar
- Brug af bestyrelsens dokumenter
- Det økonomiske perspektiv
- Kommunikation og afrapportering internt og eksternt
Det andet modul (undervisningsgang 5-8) tager afsæt i:
- Trends og compliance i bestyrelsesarbejdet
- Bestyrelsens og organisationers livscyklus
- Risikostyring
- Krise- og kommunikationsstyring
- Forretningsudvikling
- Dilemmaer i bestyrelsesarbejdet
Styrk dit bestyrelsesnetværk
På uddannelsen møder du ligesindede, der også brænder for bestyrelsesarbejdet, og I kommer til at arbejde sammen og sparre med hinanden gennem uddannelsen.
Eksamen
Du afslutter uddannelsen med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en erhvervscase.
Hele bestyrelsesuddannelsen giver dig 10 ECTS-point på dit CV, idet hvert modul er normeret til 5 ECTS-point.
Moduler
Grundlæggende bestyrelsesansvar
Udvidet bestyrelsesansvar
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.