Gå til hoved indhold

Bliv klar til den grønne fremtid

Projektet "Kvalificeret arbejdskraft til den grønne fremtid" tilfører nye grønne kompetencer til jeres medarbejdere, for der igennem at hjælpe jer på vej mod en grønnere fremtid. Det kan bl.a. være kompetencer indenfor ledelse, produktionsoptimering eller byggeri.

Bæredygtige forretningsmodeller, grønne initiativer og grøn produktion får større og større fokus i den moderne virksomhedsdrift. For mange virksomheder kræver dette nye perspektiver og ikke mindst kompetencer for at kunne implementere og arbejde effektivt med grøn omstilling.

Kvalificeret arbejdskraft til den grønne fremtid er et EU-støttet projekt med fokus på de nordjyske SMV’ers fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft inden for grøn omstilling, bæredygtighed, digitalisering og automation.

Hvad får man ud af at deltage i projektet hos UCN act2learn?


Som virksomhed får I:

  • Tilført nye grønne kompetencer til virksomheden med fokus på bæredygtighed, grøn omstilling, digitalisering og/eller automation
  • Mulighed for at opkvalificere jeres medarbejdere fra ufaglært eller faglært til en videregående uddannelse indenfor ledelse, byggeri eller produktion
  • Løbende individuel sparring gennem hele uddannelsen bl.a. med fokus på, hvordan de tillærte færdigheder fra uddannelsen implementeres i virksomhedens strategi og hverdag
  • Mulighed for udvikling og fastholdelse af medarbejdere
  • Hjælp til alt det praktiske i forbindelse med uddannelsen lige fra tilmelding og bestilling af bøger til at søge tilskud ved diverse fonde
  • Mulighed for at uddanne jeres medarbejdere samtidig med, at de passer deres arbejde, da uddannelsen er på deltid

Som deltager får du:

  • Tilført nye kompetencer med fokus på bæredygtighed, grøn omstilling, digitalisering og/eller automation
  • Mulighed for at løfte dit uddannelsesniveau med en akademiuddannelse
  • Løbende individuel sparring gennem hele din uddannelse bl.a. hvordan du omsætter de nye færdigheder og kompetencer, du har fra undervisningen i dit daglige virke
  • Større tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Hjælp til alt det praktiske i forbindelse med din uddannelse lige fra tilmelding og bestilling af bøger til vejledning og sparring på, hvordan det er at tage en akademiuddannelse samtidig med, at du passer dit arbejde, og eventuelt har familie og fritidsinteresser ved siden af

Gennem Kvalificeret arbejdskraft til den grønne fremtid får I en helt unik mulighed for at tilbyde jeres medarbejdere en komplet akademiuddannelse indenfor ledelse, byggeri eller produktion, hvor der er fokus på virksomhedens behov og medarbejderens interesser.

Du kan allerede nu få en uforpligtende samtale med en af vores konsulenter for at høre mere om, hvordan projektet kan hjælpe dig og din virksomhed.

Hvem henvender projektet sig til?

Projektet er målrettet ufaglærte og faglærte medarbejdere hos nordjyske SMV’er, der beskæftiger sig indenfor erhvervsområderne industri, byggeri, forsyning og som går med et ønske om at igangsætte den grønne omstilling eller videreudvikle virksomhedens grønne profil.

Hvordan kommer vi med i projektet?

Er du interesseret i at høre mere om projektet, og hvorvidt du og din virksomhed er kvalificeret til at deltage, kontakter du blot en af vores salgs- og forretningsudviklere.

Opfylder i forudsætninger for at deltage vil I blive kontaktet af vores uddannelsesvejleder, der hjælper med sparring om uddannelsesforløbet og som kan fortælle mere om selve uddannelse. Du sammensætter selv din uddannelse, hvilket vil sige, at den kan bestå af moduler fra forskellige retninger, så den passer ind i den profil, du ønsker at skabe.

Du er altid velkommen til, at kontakte vores konsulenter for nærmere oplysninger.

Få vejledning og mere at vide

Bianca Marie Bukh Lauridsen

Udviklingskonsulent

E-mail:
bml@ucn.dk
Telefon:
72691669

Anders Nørgård

Salgs- og forretningsudvikler

Telefon:
72691704
­
­
­
­
Kontakt os
Udfyld nedenstående kontaktformular. Så kontakter vi dig. Samtalen er naturligvis uforpligtende.

Samtykkeerklæring *