Analyse og metoder - ATP
På akademimodulet Analyse og metoder bliver du klogere på, hvilke analyser og metoder, du kan bruge, når du arbejder med dataindsamling og -bearbejdning. Modulet fokuserer på, hvordan problemorienterede undersøgelser kan tilrettelægges, gennemføres og anvendes til at opbygge viden om og finde løsningsforslag på praktiske problemstillinger inden for offentlig forvaltning.
Modulet kan tages som selvstændig efteruddannelse eller som en del af akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.
Hvad får du ud af modulet?
Med dine nye kompetencer kan du arbejde med dataindsamling og -analyse i forskellige kontekster – både i forhold til undersøgelse af eksisterende problemstillinger i din praksis og i forbindelse med nye udviklingsprojekter. Du kan arbejde med anerkendte metoder som fx spørgeskemaer og interviews, og du kan analysere, validere og afrapportere resultaterne til kollegaer og ledelse.
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet er relevant for dig, der ønsker at få en forståelse for arbejdet med forståelse, bearbejdning og analyse af data. Du er måske ansat i en funktion i den offentlige administration, hvor du håndterer megen data, eller hvor indsamling og vurdering af data er en del af hverdagen. Eller måske ønsker du generelt at få flere værktøjer til at kunne analysere og vurdere en given problemstilling på et kvalificeret grundlag i en offentlig administration. Med modulet får du nemlig en masse relevante værktøjer til den generelle opgaveløsning i en offentlig forvaltning.
Fagligt indhold
Forløbet giver dig en grundig introduktion til anerkendte metoder i forbindelse med dataindsamling og analyse.
I løbet af modulet beskæftiger du dig med:
- Problemformulering og metodevalg
- Interessentanalyse
- Indsamling, bearbejdelse og analyse af både kvantitative og kvalitative data
- Spørgeskemaer, interviews og observation
- Dataanalyse og kildekritik
- Rapportskrivning og konklusioner
- Formidling og kommunikation
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Dette modul afholdes som blended learning.
Blended learning er en undervisningsform, hvor fysisk fremmøde og online undervisning kombineres. Din deltagelse online vil både kunne foregå som synkron deltagelse, hvor du undervises på et fastlagt tidspunkt eller ved asynkron deltagelse, hvor du kan tilgå undervisningsmaterialet når det passer for dig.
Læs mere om blended learning.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.