Gå til hoved indhold
Akademimodul
Aktuelle skræddersyede forløb

På modulet ”Strategisk kommunikation” får du kompetencer til at håndtere diverse kommunikative opgaver på et strategisk niveau. Du lærer at arbejde med organisationens kommunikationsstrategi, kommunikationspolitik og kommunikative opgaver som fundament for den kommunikative planlægning. Du får derfor kompetencer til at analysere organisationens vision, mission og værdier. Du får en grundlæggende forståelse for sammenhængen mellem intern og ekstern kommunikation, samt erfaring med relevante planlægnings- og formidlingsværktøjer.

Du lærer om effektiv krise- og forandringskommunikation, og om virkninger af konkret kommunikation på organisatorisk såvel som medarbejderniveau. Du lærer om Corporate Branding, storytelling, og videndeling. Og du får evnerne til at vælge de rette medier og formidlingsformer.

Dit udbytte

På modulet "Strategisk kommunikation" får du kompetencer indenfor:

  • Organisationens vision, mission og værdier
  • Kommunikationsplanlægning
  • Krise- og forandringskommunikation

Arbejdsform

På modulet "Strategisk kommunikation" arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Hjørring
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Lone Enggaard Nøhr

Administrativ medarbejder

E-mail:
LON@ucn.dk
Telefon:
72691725

Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation

Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.

Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.