Forskningsprogrammet
”Samarbejde om udvikling af børns deltagelsesbetingelser og pædagogisk praksis”

Der er bl.a. fokus på at udforske forskellige situationer i den pædagogiske praksis, hvor børn kommer i vanskeligheder, og hvor fagprofessionelle kan opleve dilemmaer, udfordringer eller afmagt. Det kan f.eks. handle om børn, der på forskellige måder har det svært i skolen/dagtilbuddet, børn der mistrives eller oplever at være udenfor fællesskaberne - eller børn der eksempelvis bliver forstået som urolige, forstyrrende, udsatte eller særligt sårbare.

Når de voksne i dagtilbud eller skole bliver pressede, eller når frustration eller afmagt stiger, så kan der ske det, at man zoomer mere og mere ind på det barn, der er svært at håndtere eller forstå. Derved er der risiko for at komme til at forstå og beskrive problemerne som nogle, der knytter sig til den enkelte elev - og på den måde individualiseres problemerne.

• Formålet med dette forskningsprogram at bidrage til at skabe nye måder at forstå problemerne på – at skabe nye forståelsesmuligheder, som dermed kan skabe nye handlemuligheder for både børn og voksne.

I forskningsprogrammet undersøger vi, hvilke muligheder og betingelser de fagprofessionelle har for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – bl.a. ved at samarbejde om at udvikle fællesskaber, aktiviteter/undervisning og pædagogiske praksis.

Der er fokus på børns skole- /dagtilbudsliv og på deres deltagelsesbetingelser – altså på deres muligheder for at tage del i den pædagogiske praksis.

• Forskningsprojekterne i dette program undersøger derfor (i forskellige kontekster og på forskellige måder), hvordan problemer kan forstås i sammenhæng med de sociale og strukturelle betingelser. Det undersøges eksempelvis, hvordan forskellige organiseringer og strukturer kan få betydning for børns muligheder for at deltage og bidrage til det fælles.

Der tages i forskningsprogrammet udgangspunkt i en forståelse af, at børns udvikling, læring og sociale liv er sammenflettet. Børn lærer og udvikler sig sammen, og derfor tages der afsæt i en forståelse at, at deres muligheder for at lære og udvikle sig må forstås som forbundet til deres deltagelsesbetingelser. Med afsæt i denne forståelse udforsker flere af forskningsprogrammets projekter, hvordan man kan arbejde pædagogiske og didaktisk med at udvikle fællesskaber og skabe deltagelsesmuligheder; bl.a. i undervisningen og i forskellige tværgående aktiviteter i skolen.

I stedet for at knytte vanskelighederne til enkeltbørn, så retter begrebet ”deltagelsesmuligheder” fokus på barnets muligheder for at deltage – som bl.a. handler om det sociale og den praksis, som barnet er en del af, hvor nysgerrigheden må rette sig mod hvilke deltagelsesmuligheder, der stilles til rådighed. Det betyder, at eventuelle vanskeligheder ikke forstås og forklares som individuelle problemer, men at de må i stedet forstås i sammenhæng med de sociale og strukturelle betingelser.  

Nogle af forskningsprojekterne i dette program undersøger bl.a. forskellige situationer i skolen, hvor børn kommer i vanskeligheder. Det kan både være i frikvarter og i undervisningen. I disse situationer er der ofte brug for at trække på både special- og almenpædagogisk viden, men der også er brug for at tænke nyt om pædagogikken, didaktikken og undervisningen, ligesom der er brug for at tænke nyt om forståelsen af - og samspillet mellem special- og almenpædagogik. Derfor er det et fokusområde i forskningsprogrammet at udvikle viden om, hvordan forskellige specialpædagogiske tilbud og indsatser forstås og organiseres, og hvilken betydning dette får for den pædagogiske praksis og børns deltagelsesmuligheder. Det udforskes eksempelvis, hvordan det vi ofte kalder ’specialviden’, på nye måder kan inddrages i udviklingen af den pædagogiske praksis - på fællesskabende måder – hvor der er fokus på at undgå stigmatisering, udskillelse og marginalisering.

Det betyder, at der i forskningsprogrammet arbejdes med at udvikle viden om, hvordan man kan sammentænke special- og almenpædagogikken – og hvordan lærere, pædagoger, ressourcepersoner, ledere og PPR på fleksible måder kan samarbejde om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – og især for de børn, som på forskellige måder har det svært.

”Social praksisteori” og ”praksisforskning” som fælles ramme

I forskningsprogrammets forskellige projekter arbejdes der med praksisnær og samarbejdsorienteret forskningstilgang. Teoretisk tages der afsæt i social praksisteori, som kan forstås som en metateoretisk og tværdisciplinær forståelsesramme, som rummer flere teoriretninger; bl.a. kritisk psykologi, situeret læringsteori, kulturpsykologi og sociokulturelle teoritraditioner.

Ambitionen er, at forskningen skal være praksisnær og opleves som relevant og meningsfuld for lærere og pædagoger, og at den viden, der generes igennem forskningsprojekterne, skal kunne bidrage til at skabe nye forståelses- og handlemuligheder i den pædagogiske praksis.

I forskningsprogrammet arbejdes der bl.a. med praksisforskning, som er en særlig måde at organisere og forstå forskning på og kan karakteriseres ved at være en sammentænkning af forskning og praksisudvikling.

I en bestræbelse på bryde videnshierarkiet og overskride opdelinger imellem ”dem der forsker”, og ”dem der udforskes” inddrages de mennesker, som forskningen vedrører som medforskere. Det betyder, at både lærere, pædagoger, vejledere/ressourcepersoner, ledere og PPR – samt børnene og deres forældre kan inddrages i forskningsprocesserne som medforskere. Forskningen organiseres på den måde som et samarbejde, hvor man undersøger praksisrelevante problemstillinger, udfordringer eller dilemmaer sammen med medforskerne. Forskerne deltager i den pædagogiske praksis – dvs. at vi stiller spørgsmål, taler med børn og voksne og deltager i aktiviteter og hverdagslivet i skolen/dagtilbuddet - og sammen med medforskerne er vi nysgerrige og undersøger problemstillingerne situeret i den konkrete praksis. Nysgerrigheden rettes mod, hvordan udfordringer eller vanskeligheder kan opleves og forstås på forskellige måder - eksempelvis fra et børne-, forældre-, lærer-/pædagog-, leder-, forvaltnings- eller PPR-perspektiv.

Igennem kontinuerlige dialoger og refleksionsmøder udveksles oplevelser, erfaringer og forskellige perspektiver. I denne proces kan man få blik for, hvordan udfordringerne opleves forskelligt og har forskellig betydning, og på den baggrund kan der udvikles ny viden og nye måder at forstå og håndtere de konkrete dilemmaer og udfordringer på. Disse processer, med kontinuerlig erfarings- og ideudveksling, perspektivskifte og fælles refleksioner, hvor forskere og medforskere lærer af hinanden, bidrager både til forskning og udvikling af den pædagogiske praksis.

Se også pressemeddelelsen: Nyt forskningsprogram med fokus på pædagogisk praksisudvikling.