Gå til hoved indhold

Forskningsnetværket BLÆK (Børn, Leg, Æstetik og Kunst) udspringer af behovet for forskning i æstetiske processer med de yngste børn (0-6 år).

Formålet for forskningsnetværket er at imødekomme behovet for forskning indenfor æstetiske processer med fokus på de mindste, leg, kunst og æstetiske processer.

Vi ønsker et fokus på at styrke og forene forskningen ved professionshøjskoler/høgskoler, i kobling til forskning ved universiteterne, og forskning i praksis. Møder foregår på norsk, svensk og dansk. Senere påtænkes en nordisk og international udvidelse, hvor nogle møder og konferencer afholdes på engelsk.

Hvad vil vi med netværket?

  • Mødes og udveksle tanker, ideer og projekter på tværs af Norden
  • Udvikle og understøtte forskningsområdet
  • Skabe forskning sammen
  • Udveksle inspiration fra forskellige forskningstilgange
  • Skabe kendskab til forskningsområdet
  • Udbrede forskningsområdet
  • Formidle forskning

Vil du vide mere om netværket?

Lektor Hanne Kusk på UCN er leder og kontaktperson for netværket. Du er velkommen til at kontakte hende for mere information om Forskningsnetværket BLÆK (Børn, Leg, Æstetik og Kunst).