Almendannelse

Der tales i dag om at styrke den almene dannelse i ungdomsuddannelserne. Almendannelsen må, siges der, bygge på et solidt fundament af viden og kundskaber. Der skal ske en styrkelse af fagene og det faglige indhold.

Kære læser. Er du blevet klogere af at læse dette? Ved du nu, hvad almendannelse betyder? Hvor kom almendannelsen fra? Hvordan opstod almendannelse?

Den tysk-britisk sociolog Norbert Elias (1897-1990) er civilisationsteoretiker. Han opnåede stor international anerkendelse for sit videnskabelige arbejde. Han udviklede teori om den vesteuropæiske civilisation fra år 1000 frem til 1900.

Elias betegner civilisation som historien om en stigende og individuel tilskyndelse til selvbeherskelse og affektkontrol. Civilisationsprocessen er kort fortalt den proces, hvor mennesket lærer at beherske sig selv og kontrollere sig selv. Det bliver nu muligt at lægge distance til den rene umiddelbarhed - det rå begær og den aggressive tilbøjelighed, om man vil. Civilisation og almendannelse går så at sige hånd i hånd.

Hvis vi ser nærmere på almendannelsens indhold, så tager Elias sit udgangspunkt i Erasmus af Rotterdams sociale forskrifts bog “De civilitate morum puerilium”, der oprindeligt udkom 1530. Denne bog mener Elias er et udtryk for, at almendannelsen er så fremskreden en proces, at den nu nedskrives i en manérbog, der består af en række detaljerede adfærdsregler, som menneskene skal tilegne sig for at være almendannet.

De uudtalte forestillinger om et almendannende indhold bliver gjort udtalte gennem denne bog. Det bliver nu betragtet som næsten utilgiveligt at prutte, ræbe, sutte fingre, spytte, savle, og snyde næse ved bordet. For at være almendannet skal man være i stand til at spise med kniv og gaffel på bestemte måder og efter bestemte mønstre. Der opstår en pinlighed ved prut, savl, bøvs og højrøstet tale osv. Alt det ubehagelige og private væmmes man ved. Alle kan nu se, hvem der er bonderøven. Den der ikke kender til de almene forskrifter for adfærd og sproganvendelse. Den der ikke kan se sin egen adfærd, sprogbrug og virkningen heraf.

De enkelte mennesker bliver langt mere sensitive overfor hinandens væremåder, fordi almendannelsens indhold, sådan som det kommer til udtryk i manérbogen, bliver det distancerende filter, hvorigennem man iagttager hinanden. Man indretter sig efter hinandens iagttagelser af adfærdsforskrifterne, hvorved der i realiteten bliver tale om en vedvarende indre bearbejdning af, hvad mon de andre ikke tænker om mig? En slags løbende mental (selv-) evalueringsproces. Almendannelse betyder en mulig refleksionskapacitet for alle. Almendannelsen kan historisk set også udtrykkes som tendensen til øget selvrefleksivitet. Det betyder øget mulighed for at forholde sig til sig selv. Med Elias kan man fastslå almendannelsen som selvbeherskelse. Det barnlige og infantile afløses af evnen til behovsudskydelse. Almendannelse betyder (Parentesen er en nutid tilføjelse):

  1. Evnen til at kunne lægge distance til sin umiddelbare og spontane indfald. (Tag hensyn til andre og kend dig selv)
     
  2. Evnen til at dæmpe de følelsesmæssige affekter gennem selvkontrol. (Du skal ikke altid have en mening om alting og udblæse den på Facebook med grimme ord)
     
  3. Konstant selvovervågning i forhold til sociale forskrifter. (Der findes regler for god opførsel. Hvis du ikke kender dem – så sæt dig ind i dem gennem kendskab til kultur, historie og fagenes viden)
     
  4. Evnen til selvovervågning. (Tænk dig om når du handler)

Der eksisterer et vedvarende pres på mennesket om at danne sig - gennem en konstant vurdering af sig selv. Hertil har man brug for den vurdering andre giver. Det kan være forældrene. Det kan være gode kammerater. Det kan læres i skolen og ungdomsuddannelserne. Det skal læres gennem fagenes indhold. Almendannelse er den historiske proces, hvori mennesket danner sig selv gennem sin egen vurdering af de andres vurderinger. Den måde du fremstiller dig selv på bliver altid vurderet uanset, hvor du befinder dig.

Artikler

Læs artikler af Preben Olund Kirkegaard. Artiklerne er bragt i Nordjyske.

Kontakt

Preben Olund Kirkegaard
Docent

Tlf.: 72 69 04 16
pok@ucn.dk

Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU)

Et online tidsskrift til formidling af forskning og udvikling.

Ansvarlig forskningspraksis på UCN 

Se videointerviews om forskning i Refleksiv praksislæring

Se UCNs docenters forelæsninger

KONTAKT FORSKNING OG UDVIKLING

Forskningspublikationer i øjenhøjde!

Har du brug for evaluering?

Kontakt CEPRA

Læs om Natonalt videncenter for læsning, som UCN samarbejder med.