Den forebyggende skole 

Skolen er den vigtigste arena, bortset fra familien, til at sikre, hvordan børnene kan klare sig bedre end forventet. Der er ikke så meget videnskabelig interesse for dette faktum.

I medierne og i forskningen er der en stærk interesse for at rette søgelyset mod alt det, der kan gå galt, og alt det der kan kritiseres. Det er rent undtagelsesvist, at der rettes søgelys mod børn, der oplever elendighed, og som alligevel klarer sig rigtig godt. Dermed overses mange undtagelser.

Nogle vanskeligt stillede børn har imidlertid udviklet sig på trods af deres dårlige vilkår. Det er interessant at vide, hvordan nogle børn og unge klarer sig godt i livet på trods af mindre gode betingelser. Alt for ofte fokuseres der på børn og unges psykiske og sociale vanskeligheder fremfor, hvad der fremmer et godt psykisk velbefindende. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan børn og unge klarer sig på trods af alle odds. Vi skal tale mere om, hvad der kan gøres ved at se på børn og unges muligheder fremfor hele tiden at se på deres begrænsninger.

Nogle af de vanskeligt stillede børn og unge har på trods af ringe forhold udviklet, hvad der fagligt set omtales som resiliens. Resiliens er den ”iboende vilje” eller modstandskraft til at finde tilbage til livet efter stormfulde begivenheder. Det er de måder, hvorpå børnene reagerer på risikobetonede begivenheder. Det giver ideer til, hvordan der kan arbejdes med effektive forebyggelsestiltag. Resiliens og modstandskraft er nærmest to identiske ord, når der tales om børn, der er udsat for risiko. Resiliens drejer sig om børn og unges modstandskraft mod at udvikle psykiske problemer.

Når børnene udviser effektiv og vellykket tilpasning på trods af kriser og dårlige omgivelser synliggøres resiliens. Det er den positive pol i børn og unges reaktion på stress og elendighed. Resiliens kan præciseres som modstandsdygtighed og mestring. Børn og unge med resiliens har evne til at tro på sig selv. De kan skabe sociale kontakter. De kan knytte sig til andre. De kan tænke selvstændigt. De er optaget af at mestre eget liv. Resiliens betyder de udvikler sig normalt, uden målbare psykologiske eller adfærdsmæssige problemer på trods af vanskelige livskår.

Tidligere fokuserede forskerne på, at resiliens alene var individuelle egenskaber, som nogle børn var født med og andre ikke var født med. I dag ved vi, at resiliens i høj grad er betinget af en række faktorer i det omgivende miljø; men i tilknytning til børn og unges individuelle egenskaber. Børn og unges resiliens er derfor i vidt omfang afhængig af voksne. Sammenhængen mellem individuelle og miljømæssige omgivelser er helt afgørende for at udvikle resiliens.

Der er tre temaer, der er værd at kende til, hvis skolen skal støtte udviklingen af børn og unges resiliens. Hvert tema har en række aspekter. 

Tema 1 er relationelle dimensioner:

  1. Voksnes evne til at kommunikere omsorgsfuldt.
  2. Nære relationer til veluddannede professionelle i skolen.
  3. Nære relationer til andre i familien, venner eller naboer. 

Tema 2 er forskellige elementer af selvudvikling:

  1. Problemløsende færdigheder.
  2. Selvkontrol – kunne tænke langsigtet og have en følelsesmæssige kontrol – så man ikke opgiver, når man møder modgang.
  3. Kunne planlægge og have struktur på dagen.
  4. Tro på egne evner. Disse fire aspekter udvikler børn og unges hjerner. Der er en temmelig sikker forskning, der viser en sammenhæng mellem tilknytning, læring og selvudvikling.

Tema 3 er de forhold, der giver børn og unge mestringsmuligheder:

  1. En tro på at man tilhører noget eller nogle, der er større end ens egen eksistens.
  2. Du betyder noget for andre og er til gavn for andre.
  3. Du er en del af omgivelser, der er præget af glæde og optimisme.

De tre resiliensfunktioner skal beskytte, opruste og kompensere for dårlige opvækstvilkår. Beskyttelse bygger på relationer, stabile systemer i skolen og personalets dygtighed.

Oprustning retter opmærksomheden mod at børn og unge får lært noget i skolen. Kompensering sker ved at være i en dagligdag præget af glæde og betydning. I Canada satses på dette gennem Well-being for alle. Det er en slags psykologisk vitaminindsprøjtning, der giver et fundament til at tackle og overvinde vanskeligheder på trods af vilkår. Skolen skal skabe afstand til de mennesker, der udsætter børn og unge for risiko. Det er den forebyggende skole. 
 

Artikler

Læs artikler af Preben Olund Kirkegaard. Artiklerne er bragt i Nordjyske.

Kontakt

Preben Olund Kirkegaard
Docent

Tlf.: 72 69 04 16
pok@ucn.dk

Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU)

Et online tidsskrift til formidling af forskning og udvikling.

Ansvarlig forskningspraksis på UCN 

Se videointerviews om forskning i Refleksiv praksislæring

Se UCNs docenters forelæsninger

KONTAKT FORSKNING OG UDVIKLING

Forskningspublikationer i øjenhøjde!

Har du brug for evaluering?

Kontakt CEPRA

Læs om Natonalt videncenter for læsning, som UCN samarbejder med.