Forebyggende tiltag ved skolefravær

Elevers fravær i skolen debatteres fra tid til anden. Nordjyske har afdækket tal, der viser, at elever i folkeskolen havde 0,2 % mere fravær i skoleåret 2015/2016 end det foregående år.

Det svarer til 5,6 % elevfravær og godt 11 skoledage for hver elev pr. år. I specialskolerne er elevfraværet for 2015/2016 på 8,8 %, hvilket svarer til ca. 18 fraværsdage pr. elev for et skoleår. Der findes imidlertid ikke så meget viden om skolefravær og om, hvordan det udvikler sig. Skolefravær der er ulovligt (der findes også lovligt fravær) er et komplekst og bredt tema. Der tales om skolefobi, pjækkeri, skoleangst og skoleværing. Skolefravær som skoleværing ses ofte i forbindelse med skolestart, overgange fra grundskole til ungdomsuddannelserne, skoleskift og sygdomsperioder. Jo ældre eleverne er, jo sværere ser det ud til at kunne hjælpe eleverne tilbage til skolen.

Der er i forskningen 4 kendte tilgange til skoleværing:

  1. Undgåelse af skolerelateret stress. Reaktionerne på stress kan komme til udtryk i kropslige symptomer med mavesmerter, hovedpine og muskelspændinger. Elevernes kognitive reaktioner kan være gentagende klager over at skulle i skole. I adfærden kan ses tilbagetrækning fra andre. Vanskeligheder ved at koncentrere sig. Alle tingene sker ofte samtidig.  
     
  2. Undgår uønskede sociale eller evaluerende situationer i skolen. Fx bede andre om hjælp. Kunne være i store grupper. Begynde eller opretholde samtaler med andre elever eller voksne, som eleven ikke kender så godt. Evaluerende situationer, når eleven skal præstere noget. Besvarer spørgsmål. Spise med andre. Mundtlige præstationer sammen med andre. Prøver. Opgaver med feedback til andre elever.
     
  3. Opnåelse af opmærksomhed hos andre fx forældre. Elever vil have forældrene med i skole. På trods af barnets voldsomme følelsesudbrud formår mange forældre at få eleven i skole. Nogle af eleverne er bange for, at der skal ske deres forældre noget. Dertil kommer de vil være sammen med forældrene for at få opmærksomhed.
     
  4. Opnåelse af håndgribelige belønninger underfor skolen. Eleverne syntes det er sjovere udenfor skolen. De vil hellere sove længe. Se TV. Spille computer. Der kan være misbrug osv. De orker ikke være i skolen.

Hvis skoleværingen fortsætter uden en forebyggende behandling bliver problemet sværere at løse. Det er den langvarige skoleværing, der er værst. Det fører ofte til en generalisering af skoleangst. Skoleværing kan udvikle sig til en alvorlig angstlidelse. Det kan overføres til andre områder af elevens psykiske helse. Det dur ikke med en ”vent og se holdning”. Selvom skolen ikke kan løse alle problemerne, kan der peges på følgende:

  • At have et godt system for håndtering af fravær. Det kan skabe en tidlig involvering af forældre og andre relevante samarbejdsinstanser. Gode rutiner og systemer for registrering og opfølgning af fravær. Godt med rutiner med kontakt til forældre, når der er et bekymringsfuldt højt fravær.
     
  • At have opmærksomheden rettet mod udvikling af sociale færdigheder hos elever med skoleværing. Styrke elevernes evne til positiv selvhævdelse. Intensivere træning af sociale færdigheder. Det kan ske ved at give eleverne opgaver, der inviterer andre elever med i aktiviteten. Kan udvikle gode relationer til andre elever.
     
  • At undersøge hvem på skolen eleven har en særlig god kontakt til. Det kan være nyttigt for skoleledelsen at prioritere tiden til den voksne, der får en sådan opgave. Det kunne være en voksen, der spiser med eleven. Leger eller taler med eleven på bestemte dage eller perioder. Denne voksenkontakt bliver en positiv faktor i elevernes skoledag. Det er et godt udgangspunkt for at udbygge skole-hjemsamarbejde.
     
  • At tage udgangspunkt i hvilke situationer, fag eller aktiviteter eleven oplever som vanskelige. Her kan kravene sænkes til et niveau, så man er sikker på, at eleven kan indfri dem. Så kan kravene gradvis øges. Det kunne være at fritage eleven for enkelte aktiviteter. Give bedre støtte i vanskelige situationer. Færre krav kan kun ske, hvis eleven har haft lange perioder med fravær.
     
  • Fokus er på at få eleven tilbage til skolen så hurtigt som muligt. Af den grund frarådes hjemmeundervisning.

Artikel af docent ph.d. Preben Olund Kirkegaard.

 

Artikler

Læs hele artikelserien af Preben Olund Kirkegaard. Artiklerne er bragt i Nordjyske.

Kontakt

Preben Olund Kirkegaard
Docent

Tlf.: 72 69 04 16
pok@ucn.dk

Ansvarlig forskningspraksis på UCN 

Se videointerviews om forskning i Refleksiv praksislæring

Se UCNs docenters forelæsninger

KONTAKT FORSKNING OG UDVIKLING

Forskningspublikationer i øjenhøjde!

Har du brug for evaluering?

Kontakt CEPRA

Nyhedsbrev om forskning og udvikling 

Læs om Natonalt videncenter for læsning, som UCN samarbejder med.