Forstår eleverne kommentarerne?

Rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium skriver i Nordjyske Medier den 1-8-2017 fremragende om, hvordan måling med karaktererne ikke får eleverne til at anstrenge sig mere – i mange tilfælde – tværtimod - opgive.

Hvis karakteren i sig selv kunne gøre eleverne dygtigere, kunne man jo bare dynge eleverne til med karakterer. Derfor deltager Nørresundby Gymnasium og HF og Hasseris Gymnasium sammen med 13 andre gymnasier i Danmark i et forsøg, hvor der ikke i dagligdagen bliver givet karakter for præstationerne. De to nordjyske gymnasier følger hermed en stærk udviklingstrend med at lære eleverne (og deres undervisere) at se på læringsmæssige forbedringer frem for at være fokuseret på resultater i form af karaktergennemsnit. Eleverne skal i fremtiden have flere løbende skriftlige kommentarer fra deres lærere. Forsøget er en tiltrængt fornyelse. Samtidig ved vi også fra talrige internationale undersøgelser, at kommentarerne ikke i sig selv udvikler elevernes læring. Løbende kommentarer kan – uanset om de er mundtlige eller skriftlige – gøre ondt værre. Hvad sker der egentlig, når eleverne får løbende skriftlige kommentarer? Bliver de læst og forstået? Bliver de anvendt til forbedring af læringsprocessen?

Uden at vide noget om hvordan eleverne responderer på skriftlige kommentarer, kan man risikere, at undervisernes anstrengelser med at udarbejde lærerkommentarerne ikke giver de forventede resultater. Når det gælder elevernes anvendelse af lærerkommentarer, viser flere internationale studier, at de enten ikke læser kommentarerne, eller at de ikke bruger lærernes kommentarer i det videre arbejde (MacDonald 1991). Dette er siden bekræftet af nyere studie. Der er flere årsager til dette ifølge Johnsson 2013: 1) lærerkommentarerne er ikke gode nok. 2) Det forventes ikke, at eleverne foretager nogen ændringer af deres produkter. 3) Eleverne mangler strategier for, hvordan de skal anvende lærernes kommentarer.

Samme reference peger dog videre på, at eleverne faktisk anvender lærernes kommentarer, hvis eleverne oplever disse som nyttige. Hvad betyder det så? For det første betyder det, at lærerkommentarerne skal tilbyde eleverne tilstrækkelig information til at disse kan anvendes. Gerne her og nu. For det andet er det vigtigt, at der i lærerkommentarerne lægges op til, at kommentarerne skal bruges af eleverne til at skabe fremgang. For det tredje er elevernes rettelse af egne skriftlige arbejder mere vellykket, når dette svarer på en respons, hvor lærerne kræver yderligere information. Eller krav om specifikke ændringer i teksten. Det værste er at stille spørgsmål ved elevernes projekter. Det sidste er nemlig vanskeligt at håndtere for eleverne.

Lærernes skriftlige kommentarer er særlig effektive til nogle bestemte former for revision hos eleverne, fx når de bliver bedt om at komme med mere information til deres argumentation. Med hensyn til lærerkommentarer i forhold til tekstens idé, er det bedst at give denne i en mundtlig form. Eleverne kan ikke lide skriftlige lærerkommentarer, der er kritiske eller stiller spørgsmål ved elevernes projekter. Det betyder dog ikke, man skal undgå disse. Det betyder, at disse lærerkommentarer skal have en konstruktiv indramning, således de ikke opfattes som negative eller som en form for straf af eleverne.

Når løbende lærerkommentarer i vidt omfang erstatter karakter i dagligdagen, og det er der god grund til, bliver det afgørende, at der oparbejdes en professionel indsigt i, hvordan eleverne forstår og bruger lærerkommentarerne. En af de medvirkende studerende i internationale undersøgelser (Sommers, 2006, s. 250) siger det rammende: ”Too often comments are written to the paper, not to the student”. Citatet understreger betydningen af at trække elevperspektivet ind i forhold til udviklingen af løbende lærerkommentarer.

Kilder

  • Jonsson, A. (2013). Facilitating productive use of feedback in higher education. Active Learning in Higher Education, 14 (1), 63-76.
  • MacDonald, R. B. (1991). Developmental students' processing of teacher feedback in composition instruction. Review of Research in Developmental Education, 8 (5), 1-5.
  • Sommers, N. (2006). Across the drafts. College Composition and Communication, 58 (2), 248-257.

Artikel af docent ph.d. Preben Olund Kirkegaard

 

Artikler

Læs hele artikelserien af Preben Olund Kirkegaard. Artiklerne er bragt i Nordjyske.

Kontakt

Preben Olund Kirkegaard
Docent

Tlf.: 72 69 04 16
pok@ucn.dk

Ansvarlig forskningspraksis på UCN 

Se videointerviews om forskning i Refleksiv praksislæring

Se UCNs docenters forelæsninger

KONTAKT FORSKNING OG UDVIKLING

Forskningspublikationer i øjenhøjde!

Har du brug for evaluering?

Kontakt CEPRA

Nyhedsbrev om forskning og udvikling 

Læs om Natonalt videncenter for læsning, som UCN samarbejder med.