Ingen følger op. Så giver jeg op.

Problemstillingen med frafald på uddannelser er alle uddannelsers problem. Frafald har mange omkostninger – både for uddannelserne og for de, som falder fra.

Fem år efter studiestart er 32 % af de studerende faldet fra universitetsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne, mens 27 % er faldet fra professionsbacheloruddannelserne. I skoleåret 2014 – 2015 var det 51 % af eleverne, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, der endte med at blive udlært. Tallene er blevet bedre efter erhvervsuddannelsesreformen. Problemstillingen med frafald er ikke løst. På gymnasiet er det 85 %, der gennemfører uddannelsen. Det har ligget stabilt i en del år. Konsekvenserne af frafald er sandsynligvis blevet mere alvorlige i dag end tidligere, bla. fordi det er blevet vanskeligere at finde arbejde, der ikke kræver uddannelse. EU har foreslået, at mål om at frafald i medlandslandene ikke skal overstige 10 %.

Der findes mange undersøgelser af årsagerne til frafald. Oplevelser og refleksioner fra de unge, der har afbrudt den videregående uddannelse ser ud til at have forholdsvis mindre opmærksomhed i forskningen om frafald. Hvad mener de unge, der kunne være gjort for at forhindre frafald?

Forskningen opererer med fire overordnede kategorier, der har betydning for frafald:

  1. Det er elevernes sociale baggrund. Forældrenes uddannelsesbaggrund, økonomiske og kulturelle ressourcer herunder forældrenes opdragelsesstil spiller en afgørende rolle for frafald.
  2. Elevernes færdigheder fra grundskolen. Sandsynligheden for frafald på uddannelse øges, hvis eleverne har svage færdigheder.
  3. Elevernes identifikation med og engagement knyttet til skolen øger sandsynligheden for at gennemføre en videregående uddannelse ud over grundskolen.
  4. Det sociale miljø uddannelsen foregår i. Studiemiljøet er afgørende.

Begrebet skolelivskvalitet henviser til elevernes subjektive erfaringer med skole og uddannelse og forventningerne til uddannelsens værdi for fremtidige jobmuligheder. Skolelivskvalitet rummer mere end den lovpligtige trivselsundersøgelse. Begrebet omfatter alle sider ved uddannelse, både arbejde, belastning ved læring, relationer, faglig og social udvikling. Det er et vanskeligt begreb at arbejde med, fordi det rummer subjektive kriterier for kvalitet. Derfor har begrebet ikke en entydig definition. Det skal gøre uddannelsesfolk mere sensitive overfor fænomener om frafald, trivsel og læring. Der er fire dimensioner i begrebet om skolelivskvalitet:

  1. Kontrol. Det er elevernes opfattelse af egne muligheder for at påvirke uddannelse eller om de opfatter sig som brikker i et uoverskueligt spil. Elever der oplever at have kontrol er i mindre grad bekymret for udfordringer.
     
  2. Arbejdsdimensionen. Det er omfanget af de arbejdsopgaver eleverne pålægges og, hvorvidt eleverne oplever, at uddannelsen gør en forskel for dem.
     
  3. Relationsdimensionen. Det er elevernes relationer til underviserne og studiekammerater. Relationer er særligt vigtigt i ungdomsalderen, idet perioden er præget af udvidelse af et socialt netværk og grundlæggende for dannelsen af social kompetence og selvopfattelse.
     
  4. Tidsdimensionen. Uddannelsens fremtidige nytteværdi er vigtig for unge i den forstand, at uddannelse skal forberede på livet derefter dvs. til arbejde og samfundsborger. Uddannelse skal desuden også være et sted, hvor de unge kan leve.

Der tegner sig et bestemt mønster, hvis vi skal forhindre frafald i uddannelse set ud fra unges ønsker.

  1. Opfølgning på studerende. Hvis ingen følger op, giver jeg op.
  2. Et uddannelsessystem der tager hensyn til alles individualitet.
  3. Unges ret til læring gennem fleksible uddannelser og overgange mellem forskellige uddannelser.
  4. Undervisning i mindre grupper. Tættere opfølgning fra undervisere samt tidlig indsats som middel til at reducere frafald.

Der er, som Danmarks Evalueringsinstitut gør det i 2017, fortsat behov for forskning i at reducere frafald i uddannelse. Der er behov for at se på effekterne af uddannelsernes tiltag.

Artikel af docent ph.d. Preben Olund Kirkegaard.

 

Artikler

Læs hele artikelserien af Preben Olund Kirkegaard. Artiklerne er bragt i Nordjyske.

Kontakt

Preben Olund Kirkegaard
Docent

Tlf.: 72 69 04 16
pok@ucn.dk

Ansvarlig forskningspraksis på UCN 

Se videointerviews om forskning i Refleksiv praksislæring

Se UCNs docenters forelæsninger

KONTAKT FORSKNING OG UDVIKLING

Forskningspublikationer i øjenhøjde!

Har du brug for evaluering?

Kontakt CEPRA

Nyhedsbrev om forskning og udvikling 

Læs om Natonalt videncenter for læsning, som UCN samarbejder med.