Sanselig klogskab er et mål i sig selv

Forståelsen af æstetiske former og indhold giver mere end glæde ved livets nydelsesfulde oplevelser. Det giver en sanselig klogskab.

Fodbold er et spil, der skal kunne aflæses, hvis det skal være en sanselig og æstetisk fornøjelse at se på eller deltage i. Hvis du skal kunne nyde, forstå og få øje på perlen ved et flugtskud, en tværgående aflevering eller et genialt dybdeløb skal du vide noget om kriterierne for dette. Det gælder også indenfor alle skolens fag. Du skal kende til kriterierne, forstå indholdet og kunne se, hvordan formen hjælper indholdet til sin ret for at kunne fryde dig over en perfekt udførelse.

Forståelsen af æstetiske former og indhold giver mere end glæde ved livets nydelsesfulde oplevelser. Det giver en sanselig klogskab. Sanselig klogskab drejer sig om naturens, kulturens og samfundets æstetik.

På Kærbyskolen i Aalborg tager man sanselig klogskab alvorligt. De næste 2-3 år forskes der i en æstetisk pædagogik, der skal udvikle elevernes sanselige klogskab. Den sanselige klogskab kan styrkes gennem den æstetiske dimensions fire elementer:

  1. Kapacitet til at kunne formulere nydelsesfulde oplevelser.
     
  2. Kapacitet til at være skabende og udøvende i fagene.
     
  3. Kapacitet til at kunne foretage vurderende og fortolkende bedømmelse af kvalitet ved forståelse og viden.
     
  4. Kapacitet til at kunne komme med indsigelser og kritik gennem anvendelse af sprog.

Disse dimensioner skal ind i alle fagområder. Det er en kulturel kompetence, der kan ses som en vigtig kvalifikation for elevernes fremtid og deres arbejdsliv. Kulturelle udtryk er vigtige kompetencer for den enkelte elevs identitetsdannelse. Æstetisk pædagogik har en målsætning om at give eleverne en æstetisk basiskompetence, der skal udvikle elevernes sanselig klogskab. Eleverne skal have en forståelse for det komplekse og flertydige perspektiv i livets forhold. En udvidet fortolkningsevne og en dybere forståelse af fagenes kernestof om man vil.

Forskningen skal udvikle en æstetisk basiskompetence for alle eleverne gennem en model, der er forankret i den amerikanske filosof John Deweys erfaringsbegreb. Den pragmatiske tradition, som Dewey var rundet af, peger på, at det er gennem menneskets gøren og handlinger, at mennesket bliver klogere.

Når vi tager udgangspunkt i Deweys erfaringsbegreb er det begrundet i to forhold. Læring kan ikke alene foregå kognitivt dvs. ved at modtage ord og begreber i en lind strøm. Læring må knyttes til virkeligheden og udvikles gennem en praksis, hvor eleverne gør noget aktivt og udførende sammen med kammeraterne. En vellykket erfaring kræver derfor elevernes aktive deltagelse. Det er alligevel ikke nok. Eleverne skal efterfølgende kunne foretage en refleksion over aktiviteten dvs. se på og tale om, hvad der rent faktisk er sket. Hvis eleverne skal blive en erfaring rigere, er det gennem refleksion. Refleksion, der bliver støttet af skolens lærere og pædagoger, skaber en forøgelse af elevernes kapacitet til at forstå de ting, der er sket på et dybere grundlag.

Al refleksion over ens gøren og handling kræver støtte i form af sproglig feedback fra skolens medarbejdere. Den æstetiske basiskompetence handler derfor om deltagelse. Eleverne skal kunne gøre noget i praksis med alle fagenes indhold. Eleverne skal kunne foretage en refleksion over dette gennem sproglig hjælp og feedback fra lærerne og pædagogerne.

Den æstetiske basiskompetence bygger desuden på den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, der var en tænker indenfor den hermeneutiske tradition. Denne tradition er læren om fortolkning. Det græske ord ”hermenia” betyder tolkning og oversættelse af mening. Begrebet stammer fra den gang grækerne prøvede at tolke oraklet fra Delfis budskaber. For Gadamer kan mennesket ikke forstås ud fra et teknisk perspektiv; men mennesket må forstås som fortolker. Eksistens er det samme som at være fortolkere. Gadamer lægger vægt på at kunne stille spørgsmål til virkeligheden. Han lægger vægt på at kunne føre samtaler eller dialoger. Disse to forhold ligger til grund for Gadamers hermeneutiske bestræbelser. Især er det evnen til dialog, der er kilden til erkendelse. Ved at lytte og ved at søge at forstå er det muligt for mennesker at begribe at ens egen viden ikke er fuldkommen.

Ud fra disse to teoretiske perspektiver har vi udviklet en model, som vi skal anvende til forskning i praksis. Modellen skal fremme elevernes sanselige klogskab gennem erhvervelse af en æstetisk basiskompetence med at skabe, udøve, opleve og vurdere. Det er hensigten, at alle elever får en oplevelse af mestring ved at kunne virke indenfor alle fire områder. På samme tid skal skolens medarbejdere blive endnu bedre til skelne mellem elevernes forskellige kompetencer i forhold til skabelse, udøvelse, oplevelse og vurdering for hermed at kunne sætte ind med de relevante undervisningsmæssige tiltag.

Artiklen er skrevet af Lise Bech Andersen, skoleleder på Kærbyskolen og Preben Olund Kirkegaard, docent.

Artikler

Læs artikler af Preben Olund Kirkegaard. Artiklerne er bragt i Nordjyske.

Kontakt

Preben Olund Kirkegaard
Docent

Tlf.: 72 69 04 16
pok@ucn.dk