Vurdering fremfor tal 

Kan eleverne blive klogere ved at uddannelsessystemet dropper karaktererne?

På Aalborg Katedralskole forsøger man sig med karakterfri undervisning og karakterfrie opgaver. Der gives mundtlig og skriftlig feedback i stedet for. Fokus skifter fra opmærksomhed mod tal og præstationen til opmærksomhed mod læring og forståelse via mundtlig og skriftlig feedback.

Det er veldokumenteret, at den løbende feedback til eleverne er væsentlig for al god undervisning. Hovedindtrykket er også, at alle elever ønsker mere af dette. Det er ligeledes hovedindtrykket, at eleverne ikke altid er tilfredse med kvaliteten af den feedback, som de får.

Den feedback læreren giver til en elev er imidlertid altid funderet i en eller anden form for vurdering eller standard for faglighed. Det er værd at holde fast i.

De to britiske forskere Paul Black og Dylan Wiliam har opnået international opmærksomhed for deres omfattende forskning i vurdering – og særlig forskning i den løbende vurdering. De har udviklet metoder til, hvordan det i praksis er muligt at gennemføre den løbende vurdering af elevernes produkter. Dette omtales som løbende formativ vurdering – netop fordi vurdering er uden karakterer, test eller prøver.

Årsagen til disse ændringer er, at test, prøver og karakterer i relativt begrænset omfang siger noget om elevernes læring. Derfor er det interessant for det danske uddannelsessystem at se på, hvilke resultater de britiske forskere er kommet frem til i deres studier af den løbende vurdering af elevernes læringsudbytte.

For det første er det vigtigt, at forskerne tager nogle forbehold overfor løbende formativ vurdering. Den giver ikke nødvendigvis lige store positive udslag i alle sociale grupper og uddannelseskulturer. Alligevel konkluderer de to forskere, at der er belæg for at sige, at elevernes forståelse og faglighed øges ved den løbende formative vurdering. Problemet er, at vurderingsmetoderne ikke altid er gode nok. De bliver ikke forstået ud fra den hensigt, som de var tiltænkt. De vurderingsmetoder, de fleste lærere (i engelsktalende lande) anvender, er ikke effektive nok i forhold til at udvikle elevernes læringskapacitet.

Hvad er så anbefalingerne fra forskningen, som vi kan tage ved lære af i Danmark?

Det drejer sig om, at eleverne forstår det gab, der er mellem en ønsket faglig standard og så den aktuelle kundskab. Eleverne må selv forsøge at overvinde gabet for at komme tættere på den ønskede faglige standard. Derfor bliver lærerens rolle at give en vurdering ved hjælp af feedback med forklaringer på, hvad eleverne så skal gøre for at komme tættere på den faglige standard. Det leder frem til de metoder, der kan tages i anvendelse i undervisning:

  1. Mundtlig feedback på klassen gennem dialog og spørgsmål. Det betyder, at lærerne og eleverne stiller spørgsmål til hinandens forskellige forståelse i et rum uden vurdering; men derimod i kraft af involvering og deltagelse forøge elevernes selvindsigt, sproglige færdigheder og øvelse i at formulere, hvad der kunne være svært at lære. Der må under ingen omstændigheder gives karakterer.
     
  2. Følge op på skriftlig feedback. Hvis der anvendes skriftlig feedback er eleverne og lærerne forpligtet på at have en efterfølgende vurderingssamtale. Lærerne må se på, hvad der kan forbedres i undervisning og eleverne må se på, hvad der kan forbedres i opgaverne. Med andre ord må begge parter drøfte, hvad der kan gøres anderledes, og hvordan dette skal gøres. Mere gennemskuelighed for alle.
     
  3. Kammeratfeedback og selvvurdering. Dette er et kritisk punkt. Det er svært at gennemføre i praksis. Det kræver, at karaktererne får en anden status end at bidrage til øge konkurrence mellem eleverne. Når eleverne lærer at vurdere sig selv og deres kammerater, kræver det, at de kender den faglige standard og vejen frem. Det øger muligheden for at overvinde vanskeligheder. Denne type af aktiviteter fremmer elevernes metakognitive kundskaber, dvs. de bliver bedre i stand til at forstå deres egen indsats, forståelse og læringsresultater.
     
  4. “The formative use of summative test”. I uddannelsessystemet er det svært at undgå test, prøver og eksamen, fordi eleverne skal have et bevis på deres kundskaber. Prøver og test kan anvendes i den formative vurdering ved, at eleverne får mulighed for at markere forskellige nøgleord med farverne rød, grøn og orange. Hvis eleverne i testen markerer med rødt, er dette et fagligt område, som skal tages op i den efterfølgende undervisning eller vurderingssamtaler.

I øvrigt tillykke til Gymnasielærer Rasmus Lundby med særprisen fra Politiken.

Artikler

Læs artikler af Preben Olund Kirkegaard. Artiklerne er bragt i Nordjyske.

Kontakt

Preben Olund Kirkegaard
Docent

Tlf.: 72 69 04 16
pok@ucn.dk