Gerningsmandens historie

”Han må jo være syg i hovedet!” er et udsagn, man ofte hører som den første reaktion, når vi møder den uforklarlige ondskab.

Det kan være i forbindelse med voldsforbrydelser, med krigshandlinger eller i historisk sammenhæng. På trods af den massive mediedækning af krigshærgede områder, internationale forbrydelser mod menneskeheden og grove voldsforbrydelser i det civile samfund har elever i de skandinaviske folkeskoler svært ved at forholde sig til ondskab som et historisk og sociologisk fænomen. De betragter ofte ondskab som et tranhistorisk, eksistentielt begreb, der kan diskuteres inden for rammerne af kristendomskundskab eller filosofi. Inden for disse rammer har eleverne en tendens til enten at forstå ondskab som en patologisk afvigelse, eller som noget, der hører fortiden til.

Sadistiske forbrydelser er tegn på psykisk sygdom eller dårlig opvækst, og eksempelvis Hitler er repræsentant for en ondskab, der ikke eksisterer mere. En sådan holdning til ondskab kan stå i vejen for, at eleverne lærer at forholde sig til det, som Hannah Arendt har kaldt ”ondskabens banalitet”, det vil sige den ondskab, der er betinget af manglende refleksion over de regler, procedurer og normsæt, som kendetegner den moderne stat.

I dette projekt ønsker vi at udarbejde undervisningsmateriale til et tværfagligt undervisningsforløb i historie og samfundsfag, som har fokus på, hvordan fagenes metodiske tilgange kan understøtte elevernes refleksioner over ondskabens banalitet som et historisk og sociologisk fænomen. Undervisningsmaterialet har fokus på Folkedrabet på de europæiske jøder og bygges op omkring biografier af folkedrabets gerningsmænd. Den biografiske tilgang kan hjælpe til at menneskeliggøre gerningsmanden og understrege hans eller hendes ”normalitet.”

Den biografiske tilgang som benyttes, kendes fra en række institutioner i blandt andet Holland og Israel. Den er kendetegnet ved sit fokus på livsfortællinger, som stiller skarpt på forholdet mellem gerningsmanden og det omliggende samfund såvel som på gerningsmanden og hans eller hendes umiddelbare omgivelser før, under og efter forbrydelsen.

Den biografiske tilgang bevæger sig således mellem ”tekst” (den biografiske fortælling) og kontekst (den omgivende samfundsfortælling), og den opererer med et dynamisk tidsperspektiv (før-under-efter), som giver mulighed for at diskutere folkedrabet i et erindringshistorisk perspektiv ved at stille skarpt på eftertidens reception og forståelse af folkedrabet.  Med henblik på at teste og kvalificere undervisningsmaterialet vil vi afprøve det i et aktionslæringsforløb, som giver mulighed for både at ændre en undervisningspraksis og justere undervisningsmaterialet i forhold til praksis.

Samarbejde med praksis

Der er etableret samarbejde med Yad Vashem i Israel med henblik på beskrivelse og praktisk udførsel af den biografiske tilgang. Forudsat fondsbevilling fra  igangsættes samarbejde med historie- og samfundsfagslærere i 8. og 9. klasse på tre skoler i Aalborg Kommune med henblik på afprøvning af undervisningsmateriale.  

Inddragelse af studerende

De studerende ønskes inddraget på to forskellige måder:

  1. I arbejdet med den didaktiske tilgang i forbindelse med  det tværfaglige modul, Religion og Samfund i Tid og Rum
  2. I de studerendes selvstændige arbejde med den didaktiske tilgang i  forbindelse med deres 4.års praktik og deres bachelorprojekt. 
Hvem deltager i projektet?

Maren Lytje, Adjunkt og ph.d.
Læreruddannelsen Aalborg
72690613
maly@ucn.dk

Pia Susanne Frederiksen, Lektor og ph.d.
Læreruddannelsen Aalborg
72690596
psf@ucn.dk

Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU)

Et online tidsskrift til formidling af forskning og udvikling.

Ansvarlig forskningspraksis på UCN 

Se videointerviews om forskning i Refleksiv praksislæring

Se UCNs docenters forelæsninger

KONTAKT FORSKNING OG UDVIKLING

Forskningspublikationer i øjenhøjde!

Har du brug for evaluering?

Kontakt CEPRA

Læs om Natonalt videncenter for læsning, som UCN samarbejder med.