Hf-elevers inklusion på VUC

I de senere år har der været en tilvækst af unge med en diagnose inden for autismespektret, ADHD eller tilgrænsende vanskeligheder, der søger optagelse på VUC og ungdomsuddannelser. Det har skabt et øget behov for speciel tilrettelagt undervisning, som tager udgangspunkt i de unges behov for særlig tilrettelæggelse af læring.

Hovedparten af eleverne med diagnose er enkeltintegreret i almindelige klasser, og støtten består primært i ugentlige skemalagte SPS-moduler og/eller ad hoc samtaler med elevvejleder eller coach. I 2014 blev aspergerklasser permanentgjorte ved lov, hvorved behovet for at tilbyde særlige forløb for unge med diagnoser blev blåstemplet. Tilbuddene er begrænset til seks uddannelsesinstitutioner på landsplan, og i Nordjylland er det alene Aalborg Katedralskole, hvor der kan udbydes aspergerklasse.

For at imødekomme unge med andre diagnoser blev der i et tæt samarbejde mellem Mariagerfjord Gymnasium, VUC & HF Nordjylland, K-klasse-afdelingen på Arden skole og Mariagerfjord Kommune etableret et visiteret hf-tilbud i 2012. Her har eleverne eget klasselokale, max 12 elever i klassen, tilbagetrækningsmulighed, struktur og ro. Lærerne, der underviser denne gruppe, har fået efteruddannelse i de særlige didaktisk og pædagogiske kompetencer, som vellykket undervisning af denne gruppe af unge kræver.

Eleverne kan på 2 eller 3 år få tilbudt undervisning i de fag, der skal til for at få en hel hf-eksamen efter enkeltfagslovgivningen. De seneste to år har frafaldet blandt de enkeltintegrerede i de almindelige hf-klasser været over 50 %, men under 10 % for eleverne i den visitererede hf-klasse.

Formål

Formålet med projektet er at udarbejde og forankre en social strategi for skolerne på området, at indsamle viden og erfaringer om det faktiske problem og at opnå indsigt i de vanskeligheder, som de unge har.

Derudover sigter projektet mod at efteruddanne en større gruppe lærere, så de opnår forståelse for de særlige sociale, personlige og pædagogiske behov hos unge med psykisk nedsat funktionsevne. Endvidere ønsker projektet at afprøve nye metoder i undervisningen og videreudvikle den særligt tilrettelagte undervisning.

Projektet har 2 hovedformål:

  • at blive klogere på, hvordan projektet kan understøtte at enkeltintegrerede elever med psykisk nedsat funktionsevne og med tilstrækkeligt faglige forudsætninger kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse
  • at undersøge hvilke behov, der er i regionen for oprettelse af selvstændige VHF-klasser.
Hvem deltager i projektet?

Rikke Cathrine Bøgeskov Rasmussen, Adjunkt
Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg
72691061
RKR@ucn.dk

Charlotte Lundtoft Frandsen, Programleder
Forskning og Udvikling
72 69 03 32
CLF@ucn.dk

Tanja Thomassen, Adjunkt
Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg
TAT@ucn.dk

Tanja Miller, Docent
Pædagoguddannelsen Aalborg
72 69 03 34
tnm@ucn.dk

Et online tidsskrift til formidling af forskning og udvikling.

Ansvarlig forskningspraksis på UCN 

Se videointerviews om forskning i Refleksiv praksislæring

Se UCNs docenters forelæsninger

KONTAKT FORSKNING OG UDVIKLING

Forskningspublikationer i øjenhøjde!

Har du brug for evaluering?

Kontakt CEPRA

Nyhedsbrev om forskning og udvikling