Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet
Forskningen er forankret på UCN’s ergoterapeutuddannelse. Vores forskningsprojekter kan ligeledes omhandle undersøgelser af aktivitetsvidenskabelige begreber eller sammenhænge mellem f.eks. aktivitet, sundhed og livskvalitet. Vi forsker også i udvikling, afprøvning og evaluering af komplekse ergoterapeutiske interventioner for forskellige målgrupper.
Vi har desuden interesse for og erfaring med at udvikle, oversætte og validere ergoterapeutiske redskaber, så de kan understøtte en evidensbaseret ergoterapeutisk praksis. Derudover forsker vi i udvikling af uddannelsens kvalitet gennem forskningsbaseret viden.
I fagmiljøet forskes der således i ergoterapi og aktivitetsvidenskab indenfor følgende emner:
- Aktivitet, sundhed og livskvalitet i et aktivitetsvidenskabeligt, ergoterapifagligt og samfundsmæssigt perspektiv
- Udvikling, oversættelse og validering af ergoterapeutiske redskaber
- Udvikling, afprøvning og evaluering af komplekse ergoterapeutiske interventioner
- Udvikling, afprøvning, evaluering og implementering af hjælpemidler og teknologier
- Udvikling af uddannelsens kvalitet gennem forskningsbaseret viden
Gennem uddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter skabes og omsættes viden til gavn for borgere, profession og samfund.
Ergoterapeutuddannelsen er involveret i en række forsknings- og udviklingsprojekter. Herunder kan du læse om tre af projekterne.
OVERSÆTTELSE OG VALIDERING AF UNDERSØGELSESREDSKABER
Formålet med projektet er psykometrisk testning af de danske versioner af redskaberne D-CAMQs og D-SAMQ. Hertil kommer undersøgelse af redskabernes anvendelighed blandt ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende og klienter samt af, hvorvidt fokus på den terapeutiske relation medvirker til at fremme en klientcentreret praksis. Projektgruppen udgøres af Eva Wæhrens, Marc Sampedro Pilegaard, Anette Enemark Larsen og Kristina Tomra Nielsen.
UNDERSTØTTELSE AF RELATIONEN MELLEM TEORI OG PRAKSIS
Projektet har til formål at identificere og prioritere idéer til, hvordan relationen mellem teori og praksis kan styrkes på ergoterapeutuddannelsen. Studerende, kliniske undervisere samt adjunkter og lektorer bidrager gennem en fælles metode, hvor idéerne organiseres i centrale temaer og omsættes til en model, der fremhæver samarbejdets betydning. Resultaterne drøftes og bruges aktivt i det videre arbejde med at udvikle og kvalificere uddannelsen.