Kursus 2 for LP-tovholdere

Som LP-tovholder har du tre centrale opgaver. For det første at lede LP-gruppens møder, for det andet at styrke kommunikationen i LP-gruppen og for det tredje at sikre, at anvendelse af LP-modellen foregår på en systematisk måde

Dette fordrer, at du som tovholder har indsigt i LP-modellens enkelte elementer og kan anvende dem systematisk i LP-gruppens analyse af pædagogisk praksis. Desuden skal du have kendskab til værktøjer, der kan støtte dig i at lede møderne på en effektiv måde, således at de giver værdi for deltagerne. Endelig skal du have kendskab til forskellige kommunikationsværktøjer, som kan styrke kommunikationen i LP-gruppen.

Formålet med kurset er, at tovholderen bliver i stand til at skabe et refleksivt læringsfællesskab mellem LP-gruppens deltagere ved at have viden om sin egen rolle og opgave i de forskellige analysetrin i LP-modellen, samt færdigheder i at anvende forskellige kommunikationsteknikker og faciliteringsmetoder.

Indhold

Tovholderens opgaver i strategi- og handledelen samt evaluering.

Tovholderen arbejder med sine opgaver i forhold til strategi– og handledelen, hvor tovholderens opgaver er koncentreret omkring inddragelse af ny viden og klare og tydelige aftaler i forhold til strategier, tiltag og gennemførelse samt evaluering. Der sættes endvidere fokus på tovholderens opgaver med hensyn til evalueringi af LP-gruppens kommunikationsprocesser og samarbejdet i gruppen.

Undervisningsform

Undervisningen vil foregå i en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, dialog og refleksion.

Underviserne er fra LP kompetenceteam i UCN act2learn.

Opsummering

Pris
kr. 1.100,00 momsfri

Inkl. let forplejning.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Start
02.10.2018

Slut
02.10.2018

Tilmeldingsfrist
18.09.2018

Tidspunkt
2.10, kl. 08.30-15.30

Kontakt

Ann Reichstein
Studiesekretær

72 69 04 02
adr@ucnact2learn.dk

PÆDAGOGIK OG LÆRING