Opbygning og dimensionering af tavler

Få kompetencerne til at klargøre el-tavler

På modulet opbygning og dimensionering af tavler undervises du i, hvordan el-tavler opbygges, så de overholder gældende regler. Du lærer, hvordan du fra bunden laver tegninger og diagrammer over tavler, udvælger og placerer komponenter, dimensionerer ledninger og sikrer, at de er korrekte både mht. OB, KB og BIB.

Du lærer bl.a. om:

  • Gældende regler for el-tavler
  • Beskyttelse mod direkte og indirekte berøring
  • Tavle komponenter og materiale
  • Dimensionering af ledninger i tavler
  • Beregning af varme

Frem til og med 2021 har du mulighed for at få 10.000 kr. om året til videreuddannelse på akademi

Pengene kommer fra Omstillingsfonden, som er oprettet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fonden uddeler 65 millioner kroner årligt fra 2018 til og med 2021.

Midlerne uddeles efter først-til-mølle- princippet.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 7.800,00 momsfri

Prisen er ekskl. materialer. Der påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Omfang
4 undervisningsdage eks. vejledning og eksamen.

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet skal du have en relevant erhvervsuddannelse, relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau, som de førnævnte. Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Opfylder du ikke adgangskravene, kan du muligvis blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering. Du kan kontakte Line Tellefsen på 72691744.

Start
13.01.2020

Slut
10.02.2020

Tilmeldingsfrist
01.01.2020

Tidspunkt
13.1 + 15.1 + 20.1 + 27.1
Vejledning 30.1
Eksamen 10.2

Kontakt

Maria Ahrenholt Svendsen
Kursussekretær

72 69 16 83
maas@UCNact2learn.dk

Erhverv