BedreBolig rådgiver I

Lær at rådgive om energirigtige forbedringer af boliger

På faget BedreBolig rådgiver lærer du om de fælles regler i ordningerne for hhv. BedreBolig og Energimærkning af bygninger (EMO).

Endvidere lærer du bla. om opbygning, isoleringsevne mv. af klimaskærme, varmekilders art og virkningsgrad, varmefordelingsanlæg, varmtvandsbeholdere, elforbrug til pumper i varmeanlæg, VE-anlæg, ventilationsanlæg samt at give overslagspriser for og besparelsespotentiale ved energirenoveringstiltag.

På faget lærer du også at anvende beregningsværktøjer og historisk tegningsmateriale samt at analysere de forhold i en bygning, der har indflydelse på den energimæssige ydeevne.

Du bliver ligeledes undervist i følgende:

  • Krav til en certificeret BedreBolig rådgiver-virksomhed, herunder bekendtgørelser og vejledninger, tjeklister, kvalitetsstyringssystem mv.
  • Helhedsorienteret rådgivning og renovering, herunder den arkitektonisk vellykkede energirenovering
  • Redskaber inden for salg og marketing for en mindre virksomhed
  • Vurdering af relevans og kvalitet af supplerende besparelsesforslag ud over de automatisk genererede
  • Forslag til vedligehold og/eller ændringer, som er attraktive for boligejer
  • Udarbejdelse af BedreBolig-plan, herunder udvælge de mest relevante forslag til energirenovering
  • Rådgivning til boligejeren om energirenovering og evt. andre renoveringsønsker

Bekendtgørelsen for BedreBolig-ordningen er blevet ændret så det nu er blevet muligt at give BedreBolig-rådgivning til store bygninger, herunder etagebyggeri. Kravet er, at man skal have en medarbejder ansat, der har bestået både BedreBolig ydelsespakke I og energimærkningsuddannelsens ”Energikonsulent II” (flerfamiliehuse). Såfremt din virksomhed ikke selv er godkendt til at levere ydelsespakke 2, men derimod henviser til en samarbejdspartner eller underleverandør, skal denne også opfylde kravene til store bygninger (dvs. have en medarbejder ansat, der har bestået Energikonsulent II samt BB II).

Læs mere om ordningen hos Energistyrelsen.

OBS: Hvis du er faglært eller ufaglært, har du mulighed for at søge om støtte fra omstillingsfonden på op til kr. 10.000,00 årligt til at dække din deltagerbetaling på akademi- eller diplomuddannelser. Se mere om mulighederne her.

Opsummering

Pris
kr. 7.000,00 momsfri

Prisen er ekskl. materialer. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Omfang
8 undervisningsdage kl. 8:30-15:30, samt vejledning og eksamen

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet skal du have en ungdomsuddannelse; det vil sige en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse. Herudover skal du have to års relevant erhvervserfaring

Start
26.02.2019

Slut
04.04.2019

Tilmeldingsfrist
19.02.2019

Tidspunkt
26.2 + 27.2 + 5.3 + 6.3 + 12.3 + 13.3 + 19.3 + 22.3 +
Vejledning 28.3 +
Eksamen 4.4

Kontakt

Maria Ahrenholt Svendsen
Kursussekretær

72 69 16 93
maas@ucnact2learn.dk

TEKNOLOGI OG PRODUKTION