Boliginstallation til delautorisation

Er du elektriker og er du interesseret i en delautorisation til at udføre el-tekniske installationer i boliger, så skal du bla. vælge modulet her samt de 4 obligatoriske moduler nedenfor

Såfremt du ønsker at opnå viden, så du kan ansøge om en delautorisation i ”EL-installationer i boliger”, er dette muligt efter at du har bestået følgende moduler og bestået en 2 timers del-autorisationsprøve:

Fag 1: Grundlæggende EL-teknisk beregning på installationer

Fag 2: Installation og dokumentation

Fag 3: Bygningsinstallation

Fag 4: Kvalitet, sikkerhed og miljø

Fag 8: Boliginstallation til delautorisation på AU i Energiteknologi

2 timers del-autorisationsprøve

Når du har bestået ovenstående moduler og  en 2 timers del-autorisationsprøve, kan du ansøge sikkerhedsstyrelsen om Del-autorisation. Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside om love og krav, samt bekendtgørelser for virksomhedsgodkendelser. 

Indhold

På modulet ’ Boliginstallation til delautorisation’ får du den teoretiske viden om de særlige bestemmelser/standarder for el-tekniske installationer i boliger, lægmandstavler og solcellesystemer tilsluttet selvstændige boliger samt forståelse for intelligente bygningsinstallationer (IBI) til styring og regulering af bygningers drift og energieffektivisering.

Desuden får du færdigheder til vurdere anlægsformer inden for delautorisationens område samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området samt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger under hensyntagen til energiforhold.

  • Planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af el-tekniske installationer i boliger i henhold til gældende love, bekendtgørelser og standarder
  • Projektering og udførelse af intelligente bygningsinstallationer (IBI) til styring og regulering af boligers drift og energieffektivisering samt projektering og udførelse solcelleinstallationer tilsluttet boliginstallationer
  • Håndtering af el-tekniske installationer i boliger - herunder IBI og solcelleanlæg

Pris

2 timers del-autorisations-prøve kr. 2.500,00
Akademimodul kr. 4.500,00

Frem til og med 2021 har du mulighed for at få 10.000 kr. om året til videreuddannelse på akademi

Pengene kommer fra Omstillingsfonden, som er oprettet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fonden uddeler 65 millioner kroner årligt fra 2018 til og med 2021.

Midlerne uddeles efter først-til-mølle- princippet.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 7.800,00 momsfri

Vi arbejder i øjeblikket på nye datoer.

Du er velkommen til at kontakte os.


Prisen er ekskl. materialer. Der må påregnes en udgift til bøger.

2 timers del-autorisations-prøve koster kr. 2.500,-

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Omfang
4 undervisningsdage kl. 8:30-15:30, samt vejledning og eksamen

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet skal du have en relevant erhvervsuddannelse, relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau, som de førnævnte. Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Opfylder du ikke adgangskravene, kan du muligvis blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering. Du kan kontakte Line Tellefsen på 72691744.

Kontakt

Maria Ahrenholt Svendsen
Kursussekretær

72 69 16 83
maas@UCNact2learn.dk

Erhverv