Energikonsulent I

Bliv i stand til at arbejde med energimærkning

På faget Energikonsulent lærer du om de fælles regler i ordningerne for hhv. BedreBolig og Energimærkning af bygninger (EMO).

Endvidere lærer du bla. om opbygning, isoleringsevne mv. af klimaskærme, varmekilders art og virkningsgrad, varmefordelingsanlæg, varmtvandsbeholdere, elforbrug til pumper i varmeanlæg, VE-anlæg, ventilationsanlæg samt at give overslagspriser for og besparelsespotentiale ved energirenoveringstiltag.

På faget lærer du også at anvende beregningsværktøjer og historisk tegningsmateriale samt at analysere de forhold i en bygning, der har indflydelse på den energimæssige ydeevne.

  • Krav til et certificeret energimærkningsfirma
  • Procedure for teknisk revision.
  • Procedure for de forskellige typer af energimærker, f.eks. inden for nybyggeri og energimærkning efter faktisk forbrug.
  • Nyeste tiltag inden for ordningen.
  • Nyeste kvalitetstal inden for ordningen.
  • Typiske fejl i energimærkningsrapporterne.
  • Krav til habilitet og uvildighed i forhold til nybyggeri- og energimærkning
  • Vurdering af relevans og kvalitet af supplerende besparelsesforslag ud over de automatisk genererede
  • Udarbejdelse af energimærkningsrapport, herunder udvælge de mest relevante forslag
  • Formidling af formål og indhold med energimærkningsordningen for enfamilieshuse over for bygningsejer

Bekendtgørelsen for BedreBolig-ordningen er blevet ændret så det nu er blevet muligt at give BedreBolig-rådgivning til store bygninger, herunder etagebyggeri. Kravet er, at man skal have en medarbejder ansat, der har bestået både BedreBolig ydelsespakke I og energimærkningsuddannelsens ”Energikonsulent II” (flerfamiliehuse). Såfremt din virksomhed ikke selv er godkendt til at levere ydelsespakke 2, men derimod henviser til en samarbejdspartner eller underleverandør, skal denne også opfylde kravene til store bygninger (dvs. have en medarbejder ansat, der har bestået Energikonsulent II samt BB II).

Læs mere om ordningen hos Energistyrelsen.

Forberedelse til dit studie
Er det længe siden, du sidst har været på ”skolebænken” og beskæftiget dig med metode, opgaveskrivning og videnskabsteori. Så anbefaler vi dig at deltage på vores studieforberedende forløb, Lær at være studerende og Brush-up på videnskabsteori. Her lærer du teknikker, der giver dig det bedste udgangspunkt for at komme godt i gang med dit uddannelsesforløb.

Øvrige kurser indenfor Energiteknologi

Energikonsulent II - som kursus

Genopfriskningskursus for energikonsulenter - som kursus

Frem til og med 2021 har du mulighed for at få 10.000 kr. om året til videreuddannelse på akademi

Pengene kommer fra Omstillingsfonden, som er oprettet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fonden uddeler 65 millioner kroner årligt fra 2018 til og med 2021.

Midlerne uddeles efter først-til-mølle- princippet.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 10.000,00 momsfri

Prisen er ekskl. materialer. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Omfang
8 undervisningsdage kl. 8:30-15:30, samt vejledning og eksamen

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet skal du have en relevant erhvervsuddannelse, relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau, som de førnævnte. Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Opfylder du ikke adgangskravene, kan du muligvis blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering. Du kan kontakte Line Tellefsen på 72691744.

Start
19.08.2020

Slut
24.09.2020

Tilmeldingsfrist
05.08.2020

Tidspunkt
19.8 + 20.8 + 26.8 + 17.8 + 2.9 + 3.9 + 9.9 + 10.9
Vejledning 17.9
Eksamen 24.9

Kontakt

Camilla Baun Winther
Kursussekretær

72 69 16 93
cmb@UCNact2learn.dk

Erhverv