Gruppeprocesser

Kan du ikke få nok af at være i naturen og brænder du for at få børn, unge og voksne engageret i naturen?

Mangler du kompetencer til at igangsætte gruppeprocesser i et udendørs læringsperspektiv samt planlægge og lede turoplevelser, så at dette modul i gruppeprocesser værd at læse mere om.

Hvad får du ud af modulet?
På dette valgmodul fra akademiuddannelsen som friluftsvejleder får du kompetencer til at:

  • Organisere og gennemføre undervisningsforløb i gruppeprocesser og udvikling af team med forskellige målgrupper på enkelt- og flerdags friluftsforløb med overnatning for både børne- og voksengrupper
  • Udvælge og formidle aktiviteter inden for området gruppeprocesser og teamudvikling i forhold til målgruppens forudsætninger/evner
  • Reflektere over, tilpasse og udvikle egen vejledningspraksis inden for gruppeprocesser og teamudvikling
  • Identificere egne udviklingspotentialer og muligheder for fortsat videre uddannelse inden for gruppeprocesser og udvikling af team

Tur til Norge
På modulet er der en særskilt tur til Norge fra den 20. til 25. august, hvor du over flere dage kan prøve kræfter med naturen. På turen vil der være fokus på gruppeprocessen/ teamet i elementerne vand, fjeld og luft. På turen vil vi arbejde med gruppen igennem stille og mindfulness oplevelser samt de mere adventure baserede oplevelser, så som fjeldvandring, rafting, på tur, klippeklatring/rapelling og eventyr. Herigennem vil vi forsøge at begribe teamet, os selv, friluftluftslivet og naturen.

Der er en ekstra udgift på 2500 kroner for turen til Norge. Inkluderet i prisen er transport i Norge, aktiviteter, overnatning og færge. Dog er det ikke inklusiv mad. Udgiften betales til underviser.

Hvordan arbejder vi på modulet?
UCN act2learn vægter i undervisningen, at du bliver udfordret i at perspektivere din praksis samt dine refleksioner gennem en teoretisk optik. Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviseren, gruppebaserede diskussioner/øvelser samt individuelle studier og refleksioner. Der er teoretisk og praktisk undervisning i gruppen processer med henblik på videreformidling.
Du afslutter modulet med en prøve efter 7- trinsskalen med ekstern censur.

Undervisningen foregår både ude i de omkringliggende skove og vand samt på UCN act2learn, Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg SØ.

Få op til 40.000 kr. til efteruddannelse

Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden om året? Til og med 2021 kan du således få helt op til 40.000 til din efteruddannelse på UCN act2learn.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 8.000,00 momsfri

Du skal påregne en materialeudgift på 300 kr. pr. studerende, som opkræves ved tilmelding.
Derudover vil der være egenbetaling i forbindelse med aktiviteter, der involverer overnatning og eventuelle certificeringer.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
5.8 + 12.8 + 9.9 + 16.9 + 23.9 + 30.9 + 7.10 + 21.10 + 28.10 + 4.11 + 11.11 + 18.11 + 25.11. Alle dage kl. 17.30-21.00
Norgestur 20.8 til 24.8.
Eksamen 15.12 + 16.12.

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet, skal du minimum have en ungdomsuddannelse. Det vil sige en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse. Herudover skal du have to års erhvervserfaring

Start
05.08.2020

Slut
16.12.2020

Tilmeldingsfrist
24.06.2020

Tidspunkt
Se konkrete datoer under omfang.

Kontakt

Mette Frænde Andersen
Studiesekretær

72 69 92 13
mta@UCNact2learn.dk

PÆDAGOGIK OG LÆRING