Præsentationsteknik

Præsentationsteknik er et oplagt valg for dig, der gerne vil gennemføre gode og professionelle præsentationer individuelt eller i en gruppe - med personlig gennemslagskraft

Indhold

På modulet Præsentationsteknik lærer du at planlægge og gennemføre præsentationsopgaver både i forhold til enkeltpersoner og grupper, du får styr på forskellige kommunikationsteorier i forbindelse med planlægningen af præsentationen, og du lærer at reflektere over din egen præsentation. Du kommer til at arbejde med blandt andet:

  • Retorik, argumentation og involvering af publikum
  • Planlægnings- og strukturmodeller
  • Kropssprog og stemmeføring
  • Teknikker til at slippe nervøsitet

Du lærer om at finde den rette metode til dine forskellige opgaver, så dit budskab kan slå mest igennem. Du bliver i stand til at planlægge ud fra modeller om kommunikation, så du kan gennemføre præsentationer for både enkeltpersoner og grupper. Du får styr på at kunne evaluere en præsentation, så dine præsentationer bliver endnu stærkere kommunikativt og mere personlige.

Eksamen og ECTS

Du afslutter faget ’Præsentationsteknik’ med et praktisk produkt. Det vil sige en tale, du har forberedt samt en mundtlig eksamination med intern censur.

Arbejdsform

I fagmodulet ’Præsentationsteknik’ arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Få op til 30.000 kr. til efteruddannelse

Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden om året? Til og med 2021 kan du således få helt op til 30.000 til din efteruddannelse på UCN act2learn.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 5.200,00 momsfri

Der må påregnes en udgift til litteratur.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
Vejledningsdag og eksamen aftales med underviser.

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet, skal du have en ungdomsuddannelse. Det vil sige en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse. Herudover skal du have to års relevant erhvervserfaring.

Start
23.09.2019

Slut
09.12.2019

Tilmeldingsfrist
23.08.2019

Tidspunkt
23.9 + 7.10 + 28.10 + 11.11
Vejledning 25.11
Eksamen 9.12

Kontakt

Lone Nøhr
Studiesekretær

72 69 16 58
lon@UCNact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION

Mette Frænde Andersen
Studiesekretær

72 69 92 13
mta@UCNact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION