Marketingstrategi og forretningsudvikling (aften)

"Marketingstrategi og forretningsudvikling" er faget for dig, der gerne vil arbejde med virksomhedens markedsføring på strategisk niveau og kunne indgå i arbejdet med virksomhedens fremtidige strategi og markedsføringsopgaver

Modulet "Marketingstrategi og forretningsudvikling" giver dig overblikket over, hvordan markedsføring, strategisk planlægning, konkurrentanalyse og segmentering kan spille sammen og styrke salget af virksomhedens produkter.

Gennem dette modul får du styr på virksomhedsstrategi, og du får værktøjer til at lære dine kunder og deres behov at kende. Du får overblik over afsætningsmæssige begreber og værktøjer, så du kan blive en aktiv spiller i salgs- og markedsføringsopgaver på din arbejdsplads.

Formålet med modulet er således, at du opnår en afsætningsstrategisk kompetence, som bygger på en helhedsforståelse af de grundlæggende afsætningsmæssige forhold, begreber, modeller og værktøjer. Dette er med henblik på, at du i praksis kan bidrage til analyse og løsning af virksomhedens nationale og internationale strategiske salgs- og markedsføringsopgaver.

På modulet "Marketingstrategi og forretningsudvikling " bringer du viden inden for:

  • Virksomhedens interne og eksterne forhold 
  • Forretningsstrategier og markedsføringsbegreber 
  • Markedsføring

Arbejdsform

På modulet "Marketingstrategi og forretningsudvikling" arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Frem til og med 2021 har du mulighed for at få 10.000 kr. om året til videreuddannelse på akademi

Pengene kommer fra Omstillingsfonden, som er oprettet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fonden uddeler 65 millioner kroner årligt fra 2018 til og med 2021.

Midlerne uddeles efter først-til-mølle- princippet.

Det eneste du skal gøre, når du tilmelder dig et akademifag er at skrive i kommentarfeltet, at du søger omstillingsfonden, samt sende os ’Tro og love’ erklæringen, hvor du bekræfter, at:

  • Er faglært eller ufaglært
  • Er i job
  • Ikke er selvstændig

Så betaler vi for dig, - dvs. ingen penge op af lommen!

Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

NB:

Du kan søge støtte til den resterende deltagerbetaling (der overstiger 10.000,- kr. pr. kalenderår), bøger, materialer og transport i din Kompetencefond, hvis din ansøgning i øvrigt opfylder reglerne – undersøg det i din kompetencefond!

Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fag hos os.

Opsummering

Pris
kr. 7.800,00 momsfri

Der må påregnes en udgift til bøger. Besked om optagelse sendes fra UCN act2learn 7 dage efter tilmeldingsfristen.

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Omfang
12 undervisningsdage fra kl. 17.00-21.00 + vejledning + eksamen

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på akademimodulet skal du have en relevant erhvervsuddannelse, relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau, som de førnævnte. Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Opfylder du ikke adgangskravene, kan du muligvis blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering. Du kan kontakte Line Tellefsen på 72691744.

Start
10.02.2020

Slut
19.06.2020

Tilmeldingsfrist
24.01.2020

Tidspunkt
Mandage

Kontakt

Mette Frænde Andersen
Studiesekretær

72 69 92 13
mta@UCNact2learn.dk

Erhverv