Velfærdsteknologi i praksis

Er du interesseret i at vide mere om konkrete velfærdsteknologiske løsninger, og hvilke typer teknologi der findes og arbejdes med i praksis nu og i fremtiden?

Kunne du tænke dig at vide mere om teknologiudvikling, at kunne varetage en velfærdsteknologisk vurdering med vægt på, hvorledes en valgt teknologi kan medvirke til at skabe nye velfærdsydelser og kvalitets-forbedringer for borgere eller dig som medarbejder i social-og sundhedssektoren? Så er dette modul noget for dig. 

Hvad arbejder vi med på modulet?
På modulet vil vi lægge vægt på at anvende forskellige teknologier i praksis og formidle anvendelsen af relevante praksisnære velfærdsteknologier til dig som medarbejder og til samarbejdspartnere og borgere. Vi arbejder med teknologiforståelse, forskellige typer af velfærdsteknologiske løsninger i forskellige praksissammenhænge og identificering af behov for velfærdsteknologiske løsninger.

Derudover vil vi komme ind omkring vurdering af arbejdsgange, vurdering af borgerens behov og kvalitetsforbedringer.

Hvordan arbejder vi på modulet?
I vores undervisningsformer lægger vi vægt på, at du hele tiden kan omsætte teorien til din praksis og få muligheder for at se og afprøve nogle teknologier. Dette gør vi bl.a. ved at inddrage nogle konkrete teknologiske løsninger og eksempler i undervisningen og dine praksiserfaringer.

Vi lægger vægt på at bruge undervisningsformer, hvor du som studerende er aktiv.

Modulet er derfor tilrettelagt som et aktivt procesforløb, hvor læring og udvikling sker i en vekselvirkning mellem handling, refleksion og tilegnelse af ny viden.

Hvad får du ud af modulet?
Du får viden om og forståelse for teori og metoder indenfor velfærdsteknologi, således du kan foretage en vurdering af arbejdsgange og behovet for teknologi i praksis. Du bliver i stand til at formidle anvendelse af praksisnære teknologier og du kan udvikle egen faglig praksis relateret til velfærdsteknologiske problemstillinger.

Du afslutter modulet med en mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt med individuel bedømmelse med ekstern vurdering efter 7 trinsskalaen.

Opsummering

Pris
kr. 6.200,00 momsfri

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
Målrettet brugere og medarbejdere indenfor social-og sundhedssektoren. For at deltage på akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis, skal du have en gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse eller grunduddannelse og 2 års relevant erhvervserfaring

Start
02.10.2017

Slut
22.11.2017

Tilmeldingsfrist
01.09.2017

Kontakt

Mette Frænde Andersen
Studiesekretær

72 69 92 13
mta@ucnact2learn.dk

PÆDAGOGIK OG LÆRING