FVU undervisning i digitale færdigheder for voksne

Vil du uddanne dig til FVU-digitallærer og undervise voksne, som har brug for at udvikle deres digitale færdigheder?

Faget FVU-digital udbydes som virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres basale færdigheder i digital opgaveløsning indenfor deres jobfunktion.

Modulet 'FVU undervisning i digitale færdigheder for voksne' er det ene af to obligatoriske moduler i uddannelsen til FVU-digitallærer.Uddannelsen består af følgende moduler, og vi anbefaler, at du tager modulerne i denne rækkefølge:

  • Modul 10: Grundlæggende digitale færdigheder
  • Modul 11: FVU undervisning i digitale færdigheder for voksne

Hvad får du ud af modulet?

Det er målet, at du som studerende opnår kompetencer til at

  • planlægge, gennemføre og evaluere differentierede undervisningsaktiviteter i FVU-digital på baggrund af trinplacering af kursister
  • tilpasse undervisningen til den enkelte deltagers arbejdsmæssige og personlige uddannelsesbehov
  • indgå i et fagligt og tværprofessionelt samarbejde med relevante fagpersoner om udvikling af digital praksis gennem virksomhedsforlagt undervisning

For at opnå disse kompetencer skal du

  • have indsigt i bekendtgørelsen for FVU og prøvegrundlaget for FVU-digital
  • have viden om voksendidaktik, voksenlæring og teori om transfer
  • have indsigt i digitale løsningers indflydelse på arbejdslivet 
  • kunne vurdere didaktiske problemstillinger og perspektiver ud fra teorier om og erfaringer med digitale teknologier

Hvordan arbejder vi på modulet?

Modulet udbydes som et deltidsmodul med syv mødegange, hvor undervisningen vil veksle mellem underviseroplæg og konkrete opgaver i relation hertil. Det forventes, at du løbende arbejder med dit studie gennem læsning af litteratur, og at du omsætter din forståelse til praktisk handling ved at analysere din egen praksis ved hjælp af relevante teorier.

Den samlende læringsplatform for studieforløbet er Canvas, og første undervisningsgang introduceres læringsform og struktur.

Studieordninger og regelgrundlag

Læs om studieordninger og regelgrundlag på diplomuddannelserne.

 

Opsummering

Pris
kr. 10.200,00 momsfri

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
7 undervisningsgange fra kl. 08.30-14.30, studiedage mellem undervisningsgangene, vejledning og modulprøve. Aktiviteterne lægges i videst muligt omfang på den udmeldte faste ugedag.

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at blive optaget på en pædagogisk diplomuddannelse skal du opfylde de formelle adgangskrav: En BA-uddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller relevant kortere videregående uddannelse. Mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Start
20.01.2020

Slut
15.05.2020

Tilmeldingsfrist
01.11.2019

Tidspunkt
Mandage i uge 4-20

Kontakt

Tina Bülow Pedersen
Studiesekretær

72 69 92 12
tbp@UCNact2learn.dk

Pædagogik og Læring