Gå til hoved indhold
Diplommodul
Den pædagogiske diplomuddannelse

Er du nysgerrig på, hvordan du kan skabe et læringsmiljø hele dagen for alle børn, der tager afsæt i, at legen er grundlæggende?

Vil du gerne kunne skabe gode hverdagsbetingelser for børns dannelse, udvikling og deltagelse gennem leg og kreativitet?

Har du samtidig mod på at udfordre dig selv og prøve et lidt anderledes tilrettelagt diplomforløb med en mere legende, undersøgende og eksperimenterende tilgang til kvalificering af pædagogisk praksis og din læring? Har du lyst til aktivt at inddrage din egen praksis med børn både før, under og efter modulet, så der bliver mulighed for en bedre kobling, sammenhæng og omsætning af det lærte til praksis? Så er dette modul noget for dig.

Hvad får du ud af modulet?

På modulet kvalificerer du dine evner til at forholde dig analytisk og refleksivt til legens særlige karakter og betydning. Samtidig vil du på et professionsfagligt grundlag kunne begrunde praksis samt anvende didaktisk tænkning i understøttelse af børns leg og kreative processer i samarbejde med dine kolleger.

Læringsmålene for dette modul er, at du:

  • kan påtage dig ansvar for udvikling af læringsmiljøer, der faciliterer børns dannelse gennem deltagelse, leg, kreativ udfoldelse og børnefællesskaber
  • kan, ud fra et børneperspektiv, samarbejde om at styrke børns leg
  • kan, i samarbejde med kolleger, udvikle og gennemføre en pædagogik, der understøtter børns leg, læring, nysgerrighed, eksperimenteren og kreativitet
  • kan udvikle en pædagogisk praksis med afsæt i et forskningsinformeret grundsyn på børn og børns leg
  • har grundlæggende viden om kreativitet, børns leg og legekultur samt indsigt i legens betydning i et dannelses- og læringsperspektiv
  • har viden om og kan reflektere over betydningen af den professionelles indsats i samspil med de institutionelle rammer, rum og betingelser
  • kan analysere og vurdere legens betydning for børns dannelse, udvikling og deltagelse
  • kan begrunde og anvende didaktisk tænkning i understøttelse af børns leg og kreative processer

Målgruppe

Modulet retter sig mod pædagoger på dagtilbudsområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave) samt pædagoger og lærere i indskolingen/SFO.

Hvad arbejder du med på modulet?

  • De samfundsmæssige og institutionelle rammer for leg, kreativitet og læring i dagtilbud, børnehaveklassen og indskoling
  • Teorier om kreativitet, leg og legekultur
  • Faglig viden om legens og kreativitets betydning i et trivsels-, dannelses- og læringsperspektiv
  • Viden om pædagogiske arbejdsformer, metoder og materialer, der understøtter børns nysgerrighed, kreativitet og eksperimenterende virksomhed
  • Didaktisk viden om understøttelse af leg og kreative processer
  • Viden om og metode til undersøgelse, analyse og vurdering af legen og pædagogisk praksis i forhold til legen

Hvordan arbejder vi på modulet?

På UCN arbejder vi ud fra en voksenpædagogisk læringstilgang, vi kalder Refleksiv Praksis Læring (RPL). Kernen i RPL er samspillet mellem teori og praksis kombineret med refleksioner.

Vi lægger derfor vægt på, at du hele tiden får mulighed for at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis. Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviser, gruppebaserede diskussioner og øvelser samt individuelle refleksioner.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Thisted
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Tina Bülow Pedersen

Administrativ medarbejder

E-mail:
TBP@ucn.dk
Telefon:
72691722

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.