Gå til hoved indhold
Diplommodul
Den pædagogiske diplomuddannelse

Ønsker I i din skole/institution at igangsætte sparring gennem kollegiale vejledningsmetoder? Så kan dette modul omhandlende kollegial vejledning og supervision være noget for dig. Dette modul tager, som tredje del af diplomretningen Supervision og vejledning, fat i de kollegiale vejledningsprocesser.

Hvad får du ud af modulet?

Du kender forskel på forskellige former for vejledning/supervision, og du ved om både mere blide, og forsigtige metoder, metoder der skaber optimisme, og metoder der skubber og forstyrrer bevidst den, eller de, der skal vejledes/superviseres.

Du får viden om, hvordan du via vejledning af dine kolleger og andre på arbejdspladsen, kan medvirke til udvikling af den gode (eller jeres?) fagkultur på arbejdspladsen.

Læs mere om studieordningens mål i den gældende ordning.

Målgruppe

Modulet retter sig til dig, der arbejder eller ønsker at arbejde med former for vejledningsprocesser, coaching, supervision, der involverer kollegaer og andre samarbejdspartnere.

Hvad arbejder du med på uddannelsen?

På modulet arbejder du med en række vejledningsmetoder, samt forskellige perspektiver på kollegial vejledning og personaleintern supervision. Gennem øvelser, får du muligheden for at opøve dine kommunikative kompetencer i både kollegiale og andre vejledningssituationer som knytter sig til din praksis. Vi arbejder praksisrettet og derfor med, hvorledes du kan implementere din ny viden og dine kompetencer i din daglige praksis.

Hvordan arbejder vi på uddannelsen?

Vi vægter i undervisningen, at du bliver udfordret i at perspektivere din praksis samt dine refleksioner gennem en teoretisk optik. Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviseren, gruppebaserede diskussioner/øvelser samt individuelle studier og refleksioner.

I dette modul lægges især stor vægt på øvelser i grupper, samt der kan forekomme ”selvtræning”, dvs. deltagerne mødes udover selve undervisningen for at øve sig i nogle af de metoder, de har lært i undervisningen, således at refleksion over oplevelsen af anvendelsen af forskellige former for kollegial vejledning/supervision giver dette modul et særligt socialt (kollegialt) liv.

Du afslutter modulet med en prøve.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde

Få vejledning og mere at vide

Tina Bülow Pedersen

Administrativ medarbejder

E-mail:
TBP@ucn.dk
Telefon:
72691722

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.