Projektledelse

Projekter kendetegnes ved helt særlige kulturelle og strukturelle vilkår. Med diplomfaget Projektledelse bliver du i stand til at organisere og lede et projekt fra A til Å

Faget er for dig, som ønsker at være en effektiv projektleder. Du har ansvaret for større eller mindre projekter i virksomheden og ønsker at have en strategisk tilgang til projektledelse.

Du bliver rustet til at arbejde med projektledelse på et højt og struktureret niveau, ligesom du lærer at sætte dine projekter i systemer og sørge for, at du kommer i mål. Desuden får du et teoretisk grundlag for arbejdet som projektleder eller projektdeltager.

Indhold

  • Projektlederens rolle og opgaver
  • Projektledelsesværktøjer
  • Kommunikations strategi og planer
  • Projektstyring og opfølgning

Værdien for din arbejdsplads

  • Du styrker virksomhedens evne til at gennemføre projekter effektivt
  • Du inddrager virksomhedens mål, drift, interessenter, økonomi og værdier i din styring af projekter
  • Du bliver kritisk over for din egen projektledelse og udvikler dig løbende.

Arbejdsform

Grundlaget for undervisningen er din dagligdag. Det er derfor vigtigt, at du selv er aktiv og bidrager med dine egne erfaringer. Din læring sker i et miks, hvor du får ny viden gennem oplæg og refleksion – og ikke mindst gennem sparring i mindre grupper.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 30 dage før startdato. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Ved du fx, at som medarbejder i den finansielle sektor kan du søge støtte til kurser på uddannelsesinstitutioner hos Finanskompetencepuljen, hvis hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem FA og Finansforbundet.? Du kan søge op til tre kurser om året, eller hvad der svarer til 15 ECTS-point

Opsummering

Pris
kr. 7.200,00 momsfri

Eksamensgebyr, samt kaffe, te, vand og morgenbrød er inkluderet i prisen. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
5 dage fra kl. 08.30-15.00 (det er inkl. vejledning) + eksamen.

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på diplommodulet, skal du have en BA-uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse, eller en relevant kortere videregående uddannelse. Herudover skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Start
16.01.2019

Slut
03.04.2019

Tilmeldingsfrist
15.12.2018

Tidspunkt
16.1 + 30.1 + 13.2 + 27.2 + 6.3
Eksamen 3.4

Kontakt

Lis Berith Christiansen
Studiesekretær

72 69 16 59
lbc@ucnact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION