Modul 3: Den professionelle relation - Ledelse og medarbejdere 1

Hvorfor er samarbejdet på arbejdspladsen til tider så udfordrende? Og hvorfor går det andre gange bare op i en højere enhed?

Modul 3 "Den professionelle relation" er et obligatorisk modul i Diplomuddannelsen i ledelse. Det kan med fordel tages i sammenhæng med modul 4 "Læring og kompetenceudvikling", som knytter an til dette modul.

På modulet "Den professionelle relation" får du indsigt i samarbejdsprocesser på arbejdspladsen, og får skærpet dit fokus på, hvordan du bedst kan lede i dette krydsfelt af dynamiske relationer.

Indhold

På arbejdspladsen er vi alle blot mennesker, og denne kendsgerning er vores forståelsesmæssige udgangspunkt. De relationer vi har til hinanden, har betydning for vores arbejdsmiljø, og herunder den måde hvorpå vi håndterer opgaveløsning.

På modulet arbejder vi med at forstå og håndtere samarbejdsforhold blandt medarbejdere indbyrdes, og blandt medarbejdere og ledelse. Vi kigger på gruppedynamikker og konfliktsituationer i samarbejdsprocesser, og gennem psykodynamiske, relationelle og systemiske teorier reflekterer vi over konkrete problemstillinger fra din hverdag.

Magt, autoritet og motivation er afgørende faktorer i forhold til medarbejderens præstationer - derfor undersøger vi, hvordan forandringspres udefra påvirker internt samarbejde, og hvordan det er muligt at arbejde handlingsorienteret med disse forhold. Du får kompetencer inden for:

  • Samarbejdsprocesser
  • Personaleorganisering og effektivisering
  • Din egen praksis som personaleleder

Arbejdsform

På modulet "Den professionelle" arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Opsummering

Pris
kr. 7.200,00 momsfri

Kaffe, te, vand og morgenbrød er inkluderet i prisen. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
5 dage fra kl. 08.30-15.00 (det er inkl. vejledning) + eksamen.

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på diplommodulet, skal du have en BA-uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse, eller en relevant kortere videregående uddannelse. Herudover skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Start
16.01.2018

Slut
03.04.2018

Tilmeldingsfrist
30.11.2017

Tidspunkt
16.1 + 23.1 + 6.2 + 27.2 + 6.3. Eksamen 3.4.

Start
18.01.2018

Slut
08.03.2018

Tilmeldingsfrist
30.11.2017

Tidspunkt
18.1 + 25.1 + 8.2 + 1.3 + 8.3. Eksamen 5.4.

Kontakt

Lis Berith Christiansen
Studiesekretær

72 69 16 59
lbc@ucnact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION