Valgmodul 12: Ledelse og coaching

Vil du gerne være i stand til at bruge coaching som ressource i dit lederskab

Med coaching kan du vejlede og motivere dine medarbejdere, og skabe faglig udvikling for den enkelte medarbejder såvel som den samlede organisation.

På valgmodulet "Ledelse og coaching" lærer du at coache medarbejdere og kolleger som ledelsesdisciplin.

Indhold

I rollen som coachende leder åbner du op for dine medarbejderes individuelle potentialer og hjælper dem til at yde deres bedste. Med udgangspunkt i forskellige teoretiske perspektiver på coaching, og ved hjælp af konkrete coachingværktøjer, bliver du klædt bedre på til at motivere og vejlede dine medarbejdere.

Du får blandt andet erfaring med coaching af henholdsvis individer og teams, og indsigt i emner som organisatoriske forestillinger, konflikter og magt som ressource. På det personlige plan får du selvtillid og gode relationer grundet kompetencen i problemløsning mellem mennesker.

Gennem valgmodulet "Ledelse og coaching" får du kompetencer indenfor:

  • Coaching som ledelsesdisciplin
  • Medarbejderudvikling
  • Din rolle som coach

Arbejdsform

På valgmodulet "Ledelse og coaching" arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Opsummering

Pris
kr. 8.900,00 momsfri

Kaffe, te, vand og morgenbrød er inkluderet i prisen. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
6 dage fra kl. 08.30-15.00 (det er inkl. vejledning) + eksamen.

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på diplommodulet, skal du have en BA-uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse, eller en relevant kortere videregående uddannelse. Herudover skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Start
19.04.2018

Slut
15.06.2017

Tilmeldingsfrist
31.01.2018

Tidspunkt
19.4 + 26.4 + 3.5 + 17.5 + 31.5 + 7.6. Eksamen 14.6 + 15.6.

Kontakt

Lis Berith Christiansen
Studiesekretær

72 69 16 59
lbc@ucnact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION