Valgmodul 9: Kommunikation og organisation

Gode kommunikationsevner er afgørende for at få succes som leder, for ledelse handler i høj grad om kommunikation

På valgmodulet "Kommunikation og organisation" lærer du at forholde dig til forskellige kommunikative aspekter i forhold til din egen organisation og får redskaber til selv at blive en bedre kommunikator.

Indhold

Dette valgmodul er bygget på tanken om, at organisationer skabes af og skaber den kommunikation, som foregår i og om organisationen. Derfor er et af hovedformålene med modulet, at du bliver i stand til at til at iagttage, analysere, reflektere og forholde dig fortællende og fortolkende til den måde, hvorpå kommunikative processer konstruerer mening og betydning.

Du vil opnå kendskab til og viden om en bred vifte af teorier, metoder og begreber, der alle omhandler kommunikation i en ledelsesmæssig kontekst. Du lærer, hvordan du kan relatere disse teorier og begreber til egen praksis på en relevant måde.

Desuden vil du gennem dette valgmodul blive kompetent i at anvende kommunikationsmetoder, som kan være hjælpsomme redskaber til konflikthåndtering, konstruktiv magthåndtering, vanskelige samtaler og udviklende samtaler.

På valgmodulet "Kommunikation og organisation" lærer du at:

  • Iagttage og analysere kommunikative processer.
  • Anvende kommunikationsmetoder til konflikthåndtering mv.
  • At forstå organisationen som et system af kommunikation.

Arbejdsform

På valgmodulet "Kommunikation og organisation" arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Opsummering

Pris
kr. 7.200,00 momsfri

Kaffe, te, vand og morgenbrød er inkluderet i prisen. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
5 dage fra kl. 08.30-15.00 (det er inkl. vejledning) + eksamen.

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på diplommodulet, skal du have en BA-uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse, eller en relevant kortere videregående uddannelse. Herudover skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Start
24.01.2018

Slut
11.04.2018

Tilmeldingsfrist
30.11.2017

Tidspunkt
24.1 + 7.2 + 28.2 + 14.3 + 21.3. Eksamen 11.4.

Kontakt

Lis Berith Christiansen
Studiesekretær

72 69 16 59
lbc@ucnact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION