Valgmodul SK1: Pædagogisk ledelse

Er du pædagogisk leder? Og ønsker du at udvikle din evne til at varetage den pædagogiske ledelsesopgave

Så er dette modul for dig. På valgmodulet "Pædagogisk ledelse" fokuserer vi på, hvordan du som leder kan initiere og lede læreprocesser med henblik på udvikling og fornyelse af læringsmiljø og pædagogisk praksis.

Indhold

Gennem relevant teori og forskning lærer du, hvordan ledelse af det pædagogiske virke kan iscenesættes. Vi sætter fokus på, at den pædagogiske virkelighed i dag er spændt ud mellem mangfoldige krav og interessenter, og mellem tradition og innovation.

Pædagogisk ledelse er derved en kompleks udfordring, der kræver forskellige teoretiske briller igennem hvilke, du kan iagttage netop din praksis. Gennem konkrete analyser af din organisatoriske praksis og gennem inddragelse af aktuel forskning, sætter vi spot på ledelsens mulighedsrum og udfordring.

Vi diskuterer og undersøger professionskulturernes betydning. Vi udvikler analyser og værktøjer, der bidrager til kompetenceudvikling og organisationsudvikling af den pædagogiske praksis. Disse udfordringer står i centrum for vores arbejde på modulet.

På valgmodulet "Pædagogisk ledelse" får du indsigt i:

  • Den pædagogiske praksis og dens mangfoldige krav og interessenter.
  • Tradition og innovation.
  • Kompetenceudvikling og organisationsudvikling.

Arbejdsform

På valgmodulet "Pædagogisk ledelse" arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt casearbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.

For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.

Opsummering

Pris
kr. 7.200,00 momsfri

Kaffe, te, vand og morgenbrød er inkluderet i prisen. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
22.11 kl. 08.30-15.00 + 14.12 kl. 08.30-12.00 + 31.1 kl. 08.30-15.00 + 15.2 kl. 08.30-12.00 + 14.3 kl. 08.30-15.00 + 6.4 kl. 08.30-15.00

Point
5 ECTS

Optagelseskrav
For at deltage på diplommodulet, skal du have en BA-uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse, eller en relevant kortere videregående uddannelse. Herudover skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Start
22.11.2017

Slut
25.04.2018

Tilmeldingsfrist
15.11.2017

Tidspunkt
22.11 + 14.12.+ 31.1 + 15.2 + 14.3 + 6.4. Eksamen 25.4

Kontakt

Lis Berith Christiansen
Studiesekretær

72 69 16 59
lbc@ucnact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION