Modul 1: Samfundsvidenskabelig analyse og metode

Modulets formål er at sætte den studerende i stand til generelt at kunne analysere og vurdere problemstillinger af relevans for den offentlige forvaltning og administration

Den studerende skal kunne bedømme mulighederne for at inddrage samfundsvidenskabelig teori i problemorienterede analyser og kunne indsamle, bearbejde, analysere og præsentere empirisk materiale.

Indhold
Modulets omdrejningspunkt er metode relevant for problemorienteret samfundsvidenskabeligt projektarbejde. En introduktion til videnskabsteori og metodologi danner basis for at arbejde med forskellige teoretiske tilgange til problemstillinger inden for den offentlige sektor og forvaltningen. Den studerende får indsigt i projektarbejdet og trænes i problemformulering og problemafgrænsning, og i at disponere og fremstille en problemstilling kort og præcist, bl.a. i form af en synopsis. På det empiriske område arbejdes der med både kvantitative og kvalitative data og med metoder til at beskrive, sammenligne, tolke og vurdere data.

Læringsmål
Viden
Den studerende

  • har viden om hvad der kendetegner samfundsvidenskab og vidensproduktion
  • har viden om samfundsvidenskabelig metodologi og de væsentligste videnskabsteoretiske skoler
  • har viden om forskellige dataindsamlingsteknikker og deres anvendelsesmuligheder

Færdigheder
Den studerende

  • er i stand til at tilrettelægge og gennemføre et videnskabeligt, problemorienteret projektarbejde om professionsrelaterede emner
  • kan vurdere og begrunde metodemæssige valg, herunder valg af teori og undersøgelsesdesign
  • kan indsamle, bearbejde og analysere kvantitative og kvalitative data og vurdere datakvalitet
  • er i stand til at dokumentere og videreformidle undersøgelsesresultater

Kompetencer
Den studerende

  • kan indgå i samarbejde om professionsrelevante undersøgelser og bidrage til kritisk refleksion over valg af videnskabelige metoder og undersøgelsesdesign

  • kan tilrettelægge og gennemføre problemorienteret projektarbejde om samfundsvidenskabelige emner af relevans for professionen
  • kan kritisk vurdere sit læringsbehov i forbindelse med projektarbejde og skrivning – bl.a. i forbindelse med afgangsprojektet

Dette grundmodul udbydes både som enkeltmodul og som en del af en samlet pakke.

Er det længe siden, du sidst har været på ”skolebænken” og beskæftiget dig med teori, metode og opgaveskrivning… Så anbefaler vi dig at deltage på et af vore studieforberedende forløb. Her lærer du teknikker, der giver dig det bedste udgangspunkt for at komme godt i gang med dit uddannelsesforløb.
Her kan du læse mere om de 2 muligheder:

Opsummering

Pris
kr. 8.300,00 momsfri


Dette grundmodul udbydes både som enkeltmodul og som en del af en samlet pakke.
Kaffe, te, vand og morgenbrød er inkluderet i prisen. Der må påregnes en udgift til bøger.

Sted
UCN act2learn
Mylius Erichsens Vej 137
9210 Aalborg SØ

Omfang
8 dage fra kl. 08.30-15.00 + eksamen.

Point
10 ECTS

Optagelseskrav
For at blive optaget på uddannelsen skal du have en uddannelse på akademiniveau, fx Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration eller Kommunom. Herudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring.

Start
18.01.2018

Slut
21.06.2018

Tilmeldingsfrist
08.12.2017

Tidspunkt
18.1 + 1.2 + 1.3 + 15.3 + 5.4 + 19.4 + 3.5 + 17.5
Skrivecafé 24.5
Vejledning 31.5
Eksamen 21.6

Start
16.08.2018

Slut
13.12.2018

Tilmeldingsfrist
01.06.2018

Tidspunkt
16.8 + 30.8 + 13.9 + 27.9 + 11.10 + 25.10 + 1.11
Vejledning 22.11
Skrivecafé 29.11
Eksamen 13.12

Kontakt

Lis Berith Christiansen
Studiesekretær

72 69 16 59
lbc@ucnact2learn.dk

LEDELSE OG ORGANISATION