En god overgang - hvad er det?

Nutidens børn oplever skift mellem forskellige livsarenaer både socialt og institutionelt. Det er de voksne der er ansvarlige for at bygge broerne når barnet indtræder på en ny livsarena. Hvor bevidst er du om det pædagogfaglige byggemateriale, som udgør broerne mellem børnehavearena og skolearena?

'Gennem hele Livas børnehavetid arbejdede vi som forældre sammen med pædagogerne om at hjælpe Liva til at opleve struktur og mestring i hverdagen. Som mor havde jeg en klar forestilling om, at Livas skolestart ville blive en nænsom forlængelse af de strukturer og den særlige støtte hun var blevet tryg ved i børnehaven. Der blev skrevet meterlange beskrivelser af de anbefalinger og opmærksomhedspunkter som var vigtige for skolen at have viden om. Allerede efter de to første skoledage væltede Livas Verden fuldstændig. Som forældre stod vi helt afmægtige. Først her stod det klart for os, at alt arbejdet i børnehaven var tabt. Vi måtte selv starte forfra med at forklare alt for de nye voksne'.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvad er god overgang: set fra barnets perspektiv? Fra forældrenes perspektiv? Fra børnehavens og fra skolen perspektiv?
  • Hvornår starter overgangen fra børnehave til skole?
  • Slutter arbejdet med overgangen mellem børnehave og skole på 1. skoledag?
  • Skal børn gøres skoleparate, eller skal skolen gøres børneparat?
  • Hvilke fortællinger om børn er det vi overleverer, og hvilken betydning får fortællingerne for barnets lærings- og udviklingsmuligheder?
  • Handler læreplansarbejdet med skolegruppebørnene primært om at give dem faglige færdigheder?
  • Husker vi børnene i de udsatte positioner?

Skolen arbejder man med Fælles Mål. I dagtilbud arbejder man med læreplanstemaer. Her ser vi både forskelle og ligheder, men samlet set er intentionen en evig stræben efter at træffe faglige valg ift. Hvordan vi indretter et godt læringsmiljø, som giver børn og unge muligheder for at blive ´så dygtige som de kan´ samt at udvikle sig personligt til at blive dannede og demokratiske samfundsborgere, som kan begå sig godt i livet. Med et didaktisk fokus forholder vi os til Hvordan vi indretter et godt læringsmiljø, og hvordan vi fortsat udvikler vores læringsmiljø for børnene.

Didaktikken tager sig af mål og indhold (og metode) uanset om vi er i dagtilbud eller skole. I skolen kobles fag til didaktikken. I dagtilbud kobles læreplanstemaer til de pædagogiske aktiviteter, hvor der typisk er et større fokus på den brede læring f.eks. barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer. I dagtilbud tænkes læreplanstemaerne ind på tværs af de pædagogiske aktiviteter.

Med en didaktisk tilgang gør vi os overvejelser i forhold til at opstille relevante læringsmål. Endvidere hvordan vi tilrettelægger, gennemfører, leder, evaluerer og dokumenterer formelle og uformelle læreprocesser. Med didaktikken kigger vi mere struktureret ind på os selv som ansvarsbærende i forhold til børns læring og udvikling.

Didaktikken kan hjælpe med en blidere overgang fra børnehave til skolen.
Med en didaktisk pædagogisk tilgang i dagtilbud, som minder om den pædagogiske tilgang i skolen vil børnene opleve en blidere overgang. Didaktikken kan være en vej til at arbejde med læringsmål, og læringsplanstemaerne kan ses som en mulighed for at arbejde mere direkte med det næste niveau af læring for de store børn. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på læreplanstemaer i dagtilbud og fag i skolen.

Med et didaktisk fokus på læreplanstemaer i børnehaver får du værktøjer til at planlægge, nuancere og blive mere bevidst om hvordan du og dine kollegaer skaber udviklingspotentialer for børnegrupperne og det enkelte barn. Børnenes kompetencer udvikles i et aktivt samvær med andre børn og voksne, altså i en børnecentreret pædagogik, som passer til børnenes udviklingstrin.

Ifølge forsker og cand. psych. Inge Schoug Larsen, er overgange mellem f.eks. dagtilbud og skole ikke blot en overgang til noget nyt, men skal nærmere betegnes som en ”Livsovergang”. Hermed understreges vigtigheden af forældres og professionelles perspektiv på barnet. Forskning påpeger, at parametre som opbrud af relationer til både betydningsfulde voksne og kammerater, manglende forståelse af nye rammer samt identitetsudfordring alle har betydning for, hvordan barnet håndterer de nye forventninger.

Enhver livsovergang udgør, ifølge Inge Schoug Larsen, en såbar fase med risiko for både stagnation og negativ udvikling og her kan det pædagogiske personale være med til at understøtte en god overgang. Der er mange forhold på spil, både i forhold til barnet selv men også i forhold til barnets omgivelser: Hvilke forventninger har barnet til overgangen, hvem og hvad støtter barnet i overgangen fra det ene miljø til det andet og hvilke overgangsmakører forbereder barnet til overgangen?

En del af samarbejdet mellem de to miljøer består i at udarbejde overgangsmarkører, som kan skabe genkendelighed og forudsigelighed for børn i livsovergange. Disse indebærer såvel positive muligheder for læring og udvikling såvel som risiko for usikkerhed, krise og kompetencetab. Overgangsmarkørere skal medvirke til at reducere risikoen for læringstab. Disse markører kunne være: fælles bøger, ens tal- og bogstavtavler, fælles sange og fælles aktiviteter.

Har du lyst til at lære mere?

  • Bliv endnu dygtigere til at bygge broerne mellem disse livsarenaer i jeres dagtilbud.
  • Bliv opdateret på den nyeste viden om hvad I som daginstitution skal overveje, være opmærksomme på samt planlægge i Jeres arbejde med de gode overgange mellem børnehave og skole
  • Kom og hent inspiration fra os og fra hinanden omkring de gode overgange, både ift. strukturering af overgangsforløb og ift. læreplansindhold og didaktik, som er særligt rettet mod overgangene.

Vi tilbyder kortere og længere kurser, temamøder, sparring og vejledning til pædagoger som arbejder i dagtilbud 3-6 år. Vi arbejder med konkrete forløb i praksis, som bliver sat i didaktiske rammer og vi er gode til at skræddersy forløb, oplæg og sparring, så det tager afsæt i den nære praksis.

Vi tilbyder undervisning og vejledning i at arbejde med:

  • En didaktisk tilgang til arbejdet med læreplaner
  • Konkrete forløb, hvor teori omsættes til praksis
  • Læringsmiljøet set med didaktiske øjne
  • Konkrete didaktiske redskaber
  • Didaktisk teori
  • Sammenhængskraft imellem børnehave og indskoling igennem didaktiske metoder

LEDERLIV

Studievejledning

Nyhedsbrev

Netværk i højeste gear

Publikationer