Pædagogiske læreplaner

Bliv klogere på børns læring i dagtilbud med særligt fokus på de styrkede/reviderende pædagogiske læreplaner.

Hos UCN act2learn har vi fulgt arbejdet med de reviderende læreplaner nøje, og vi står klar så snart den nye dagtilbudsreform falder endeligt på plads.

De reviderende læreplanstemaer, mål og indhold, er:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab

Hos UCN act2learn er det vigtigt for os at formidle til pædagoger, institutioner og kommuner, at vi ikke opfatter som de reviderende læreplaner som ”nu skal I noget helt nyt, og helt forfra igen”.

I stedet arbejder vi med afsæt i hvordan den enkelte pædagog eller institution kan bygge oven på, udvide eller raffinere den eksisterende pædagogiske praksis og de dertilhørende handlemuligheder.

Vores undervisere på dagtilbudsområdet er på baggrund af de seks revideredes læreplanstemaer og den kommende dagtilbudsreform særligt optagede af:

  • Faglig ledelse: betingelsen for at lykkes med at omsætte og implementere nye pædagogiske tiltag. Hvilken betydning har den pædagogiske, faglige ledelse i arbejdet med læreplaner?
  • Læring i dagtilbud: den brede læringsforståelse i dagtilbud, så læring ikke bliver et ”fy-ord”, men ses et naturligt element i børenes deltagelse i aktiviteter, samtaler, daglige gøremål, leg m.m. Hvilket læringssyn kommer til udtryk gennem praksis i jeres daginstitution?
  • Høj kvalitet i læringsmiljøet
  • Dagtilbudsdidaktik: Pædagogens planlægning og evaluering af læring og aktiviteter
  • Hverdagsrutinernes læringspotentialer: læring kan opstå overalt. Pædagogerne arbejder med emnerne fra læreplanerne, også når de slet ikke er bevidste om det. Hvordan tilrettelægges et pædagogisk miljø hvor læring er en naturlig del af hverdagsaktiviteterne?
  • Forældreinddragelsen og samarbejdet omkring barnets trivsel, udvikling og læring. Hvad gør vi, og hvad kan vi gøre for at blive bedre? Hvad efterspørger nutidens forældre?
  • Inklusion og differentiering: Hvordan skabes et læringsfællesskab med fokus på børnegruppens forskellige behov?
  • Børn i udsatte positioner: hvad ved vi, og hvad kan vi i vores dagtilbud gøre?
  • Evaluering af læring: hvordan kan man arbejde med at evaluere og dokumentere børns alsidige personlige udvikling, læring og socialisering i stedet for blot at dokumentere aktiviteten i sig selv?
  • Sammenhænge og gode overgange: Hvordan sikrer institutionen genkendelighed mellem barnets skift i livsarener? Hvordan oplever barnet disse sammenhænge?

Hos UCN act2 learn kan I som institution, dagtilbudsområde eller kommune få videns- og handle kompetencer som støtter jer i arbejdet med at tage hul på arbejdet med dagtilbudsreformen og de reviderende læreplaner.

Vores dygtige dagtilbudsundervisere og konsulenter tilbyder kortere og længere kurser, temamøder, sparring og vejledning til pædagoger eller ledere som arbejder i dagtilbud.

Vi arbejder med konkrete forløb i praksis, som bliver sat i didaktiske rammer og vi er gode til at skræddersy forløb, oplæg og sparring, så det tager afsæt i den nære praksis. Vi planlægger alle indsatser, oplæg, kurser eller faglig sparring i tæt dialog med jer.

LEDERLIV

Studievejledning

Nyhedsbrev

Netværk i højeste gear

Publikationer