Positiv psykologi

Målet for positiv psykologi er at øge børn, unge og voksnes trivsel. Menneskelig trivsel skal i denne sammenhæng forstås som en kombination af at føle sig godt tilpas, indgå i gode og værdifulde relationer, have et meningsfuldt liv og kunne mestre hverdagen, blandt andet ved at bruge sine ressourcer og personlige styrker.

Vi ønsker vel alle, at både børn og voksne har et liv, hvor de trives og udvikles. Der findes ikke mange pædagogiske udviklingsmål uden et specifikt fokus på menneskelig trivsel og udvikling. Trods disse mål og hensigter ser vi desværre i de senere år en markant øgning i antal af børn, unge og voksne som mistrives. Denne tendens må bremses og Positiv psykologi har som mål at finde valide svar, der kan være medskabende for øge menneskelig trivsel. 

Positiv Psykologi opstod i USA omkring 1990, som en modreaktion mod traditionel psykologi, hvor teori og forskning primært var rettet mod menneskelige lidelser og mistrivsel. Derved opstod der et uudviklet forskningsfelt om de teorier, forhold og metoder, der kan sikre, at mennesket har det godt, er engageret og kan opnå egne mål, kan etablere gode og vedvarende relationer, oplever mindre stress og mere meningsfuldhed.

Mennesket kan have en tendens til at rette fokus på det angst- og problemfyldte i hverdagen - så populært sagt skal vi måske gøre noget aktivt for at få det godt – ellers får vi det skidt.

Det giver rigtig god mening for børn, unges og voksnes trivsel og udvikling, at rette fokus mod Positiv psykologi og bliver klogere på:

  • Hvad en ressourceorienteret tilgang kan betyde for etablering af en positiv atmosfære, positive emotioner, børn og unges engagement og lyst til at lære.
  • Hvad 10 positive løftestænger kan betyde for børn og unges opmærksomhed mod omverdenen og deres tro på sig selv.
  • Hvad taknemmelighed kan betyde for opbygning af sociale relationer.
  • Hvad flow kan betyde for børn og unges læringsmiljø.
  • Hvad mindfulness kan betyde for børn og unges indre ro og minimering af stress.
  • Hvad bevidstgørelse af egne ressourcer og personlige styrker kan betyde for engagement og meningsfuldhed.

LEDERLIV

Studievejledning

Nyhedsbrev

Netværk i højeste gear

Publikationer