Socialpædagogik

”Jeg har altid været forholdsvis kritisk, men med uddannelse får jeg et bedre fundament at være kritisk på. Nu er det ikke bare brok, men jeg har fået teoretiske begreber og viden der giver min kritiske sans substans. Det er en vigtig drivkraft i studiet” – Medarbejder i døgntilbud.

Socialpædagogik kan forstås som en særlig professionsretning, som kun uddannede pædagoger med særlige kompetencer kan bestride. Endvidere kan socialpædagogik forstås som en særlig retning eller måde at tænke på, som rummer specifikke teorier, metoder og forståelser for menneskers sociale liv i samfundet. Desuden kan socialpædagogik også have et specielt fokus på mennesker i nød – med krav på særlig hjælp.

I det moderne samfund er socialpædagogik lig med helhedsorienteret tilgang. Den består af den pædagogiske profession, en pædagogisk retning og forskellige perspektiver på mennesker i sociale nød- og udsatte positioner. Samtidig favner den plejefamilier, døgninstitutioner, boformer m.m. hvor socialpædagogisk arbejde udføres i forhold til børn, unge, voksne og ældre mennesker.

Inklusion og eksklusion i det socialpædagogiske arbejde

Den aktuelle udfordring for socialpædagogikken er at etablere professionel og personlig hjælp til mennesker i udsatte positioner, så de opnår forudsætninger for hel eller delvis deltagelse i fællesskaber. Fællesskaber, der er afgørende for deres muligheder for læring og udvikling.

Fællesskabende aktiviteter, læreprocesser og didaktikker handler om at sammentænke undervisning og udvikling af individets sociale kompetencer og liv. Det handler om, hvordan man kan planlægge og organisere aktiviteter, der både skaber erkendelse og læring hos den enkelte – og noget at være fælles om i gruppen. I fokus er udviklingen af en praksis, hvor man proaktivt arbejder med at bekæmpe angsten for eksklusion, som kan opstå i utrygge fællesskaber. Samtidig stiller den skarpt på at planlægge og gennemføre aktiviteter og læreprocesser, som kan opbygge fællesskaber.

Etik og dilemmaer i det socialpædagogiske arbejde

Hvordan afbalancerer vi ønsket om at hjælpe og opnå forbedring med den enkeltes opfattelse af livskvalitet og ønsker for hverdag og fremtid? Har vi som professionelle frit valg af virkemåder? Er vi underlagt sandheder, teorier og praktik, der aktuelt er virksomme? I hvilken grad bliver dette en hæmsko for det enkelte menneskes frihed, og i forhold til at bruge sig selv relationelt ind i en fagprofession?

Dokumentation og evaluering i det socialpædagogiske arbejde

Der er i stigende grad krav om dokumentation af det pædagogiske arbejde. Formålet er at udvikle den socialpædagogiske sektors, institutionernes og medarbejdernes kompetencer til dokumentation og formidling af den pædagogiske praksis. Der skal skabes synlighed i det sociale arbejdes felt. Hvad er det, der gøres, og hvordan virker det? Vidensbaseret socialt arbejde vil sige, at det pædagogiske personale handler på baggrund af viden frem for formodninger. Viden skal skabes ved at beskrive og undersøge en given indsats, så man kan lære af den.

Ønsker du at styrke dine kompetencer inden for det socialpædagogiske felt?

UCNact2learn kan tilbyde følgende inden for området:

  • Oplæg/foredrag
  • Temadage/pædagogiske dage
  • Skræddersyede forløb, med praksisperioder indlagt, hvor deltagerne sætter den nye viden i spil i egen praksis.
  • Akademi uddannelse i socialpædagogik
  • Diplom moduler eks;                   

Social inklusion
Specialpædagogik i samtiden
Evaluering og evalueringskompetence
Børn, unge og familier i udsatte positioner
Udviklingspsykologi
Pædagogik og relationsarbejde

Kontakt
Ønsker du at få uddybet ovenstående eller komme i dialog omkring efter- videreuddannelsesforløb for dig og dine kollegaer, er du velkommen til at kontakte
Partnerskabskonsulent Karen Marie Juhl Nielsen på telefon 72 69 17 52 eller på mail; kjn@ucnact2learn.dk.

LEDERLIV

Studievejledning

Nyhedsbrev

Netværk i højeste gear

Publikationer