01. marts 2018

Lillesøster får opmærksomhed

Debatindlæg fra Mathilde Nyvang Hostrup, lektor i pædagogik​ og områdedirektør hos UCN act2learn, om dagtilbudsområdet

Endelig får dagtilbudsområdet den opmærksomhed, som det fortjener. Det er tiltrængt, at der nu for alvor bliver sat fokus på at investere i dagtilbudsområdet og prioritere Danmarks yngste borgere. Dagtilbuddene har i alt for mange år stået i skyggen af skoleområdet og været præget af dominerende fortællinger om, at institutioner for børn i alderen 0 – 5 år har fokus på ”bare at lege” eller ”bare at være”, mens mor og far er på arbejde. Det kunne ikke være mere misforstået. Dagtilbuddene er dén vigtigste samfundsmæssige institution og det er her, hvor der på godt og ondt skabes grobund for resten af børns liv – et liv som udover at have personlige perspektiver, også rummer vigtige samfundsmæssige perspektiver. Det hele afhænger af, hvilken kvalitet dagplejen, vuggestuen eller børnehaven tilbyder børnene.

Nye initiativer på vej

I 2018 kommer der til at ske ændringer på dagtilbudsområdet. Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre har indgået en aftale om 24 initiativer, der skal løfte kvaliteten i vuggestuer, børnehaver og dagplejen og give forældrene mere fleksibilitet og et mere frit valg. Der er afsat 580 millioner kroner frem til 2020. Lovforslaget har nu været i høring og forventes at træde i kraft til sommer.  Dagtilbudsaftalen, der har titlen ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”, omfatter blandt andet en række ændringer i den læreplan, dagtilbuddene siden 2004 har anvendt. Det er et gennemgående fokus, at legen stadfæstes som værende særlig betydningsfuld i relation til børns læring. Ligesom nutidens tendens på folkeskoleområdet, så er begrebet dannelse et centralt begreb. Dannelse handler om det hele barn og bygger på et børnesyn, der slår fast, at det er afgørende for et barns udvikling og trivsel at fokusere på alle aspekter af læring. Det vil sige, at barnet ikke kun tilegner sig viden og færdigheder men også kunnen, erfaringer, holdninger og forankrede værdier om bl.a. betydningen af demokrati, samarbejde, omsorg for andre eller dét at indgå i et forpligtende fællesskab. I dannelsesprocessen er legen helt central, da børns læring først og fremmest sker i et samspil med andre. Leg og læring har i en årrække været diskuteret som ”enten-eller” men forhåbentligt kan vi snart komme videre til den vigtige diskussion af leg og læring som ”både-og”, som de kommende ændringer lægger op til med fokus på en bred og helhedsorienteret forståelse af, hvordan børn lærer.

Klar til skolestart

Vi har unikke dagtilbud i Danmark, som vi skal værne om. Vores børn har mulighed for at gå i et dagtilbud indtil de starter i skole – og vi adskiller dagtilbud og skole som samfundsmæssige institutioner. Vi har ikke før-skoler som i mange andre lande. Lige nu er der fokus på, hvad børn skal lære, inden de møder folkeskolen på deres første skoledag. Igen er det både-og tænkningen, der er i højsædet: Der er en lang række kompetencer børn skal have med sig, og disse kompetencer knytter sig både til den mere sociale og trivselsmæssige del, men også til den kognitive del – fx bogstaver, tidlig læsning, tal, mængder, sprog osv. Så selvom dagtilbuddene i Danmark ikke er betegnet som før-skoler, så er det vigtigt, at dagtilbuddene tager denne læringsmæssige opgave alvorligt. Ikke mindst fordi vi fra forskning ved, at børn starter i skole med vidt forskellige udgangspunkter, når det kommer til læring, erfaring, dannelse, kompetencer og ikke mindst trivsel. Det er og bliver en af vores samfunds største udfordringer: At mindske uligheden mellem børn, så flere børn får et godt udgangspunkt med sig fra sin barndom.  

Løft i kvalitet

Og det fører os meget naturligt tilbage til, at lovforslaget og de kommende ændringer på dagtilbudsområdet er kærkomment. Der er bl.a. afsat midler til at dagtilbud kan få ekstra ressourcer i relation til børn og familier i udsatte positioner. Ligeledes er der afsat midler til at kompetenceudvikle de pædagogiske medarbejdere og ledere, så de er bedre klædt på til at løfte kvaliteten i deres dagpleje, vuggestue og børnehave. Det er tydeligt i forskningen, at der er noget der er bedre end andet, når det kommer til at løfte den pædagogiske og indholdsmæssige kvalitet i dagtilbuddene. Det er en vigtig opgave at der kontinuerligt arbejdes med at udvikle kvaliteten i det enkelte dagtilbud. Vi er heldigvis godt på vej mange steder. Man kan sige, at dagtilbudsområdet nu endelig får stadfæstet deres vigtige, samfundsmæssige opgave. Og det bliver anerkendt som vigtigt. Forskningen viser os at sætter vi ind tidligt i børnenes liv og investerer i de tidlige år, så børn går i et dagtilbud af høj kvalitet, så har vi lagt grobunden for, at barnet møder både skolen men også et ungdoms- og voksenliv med en højere sandsynlighed for at trives, lære, indgå i sociale fællesskaber, uddanne sig og komme i arbejde. Det vil på den anden side sige, at vi vil være med til at mindske antallet af unge der f.eks. ikke får en uddannelse, ender i kriminalitet eller ikke kommer i arbejde.

Opmærksomhed til de mindste

Jeg mener, vi skal glæde os over, at dagtilbudsområdet får den opmærksom det fortjener. Dominerende fortællinger om, at børnehaverne mest handler om kaffedrikkeri og opbevaring af børn, mens forældrene er på arbejde, er for længst aflivet. Og på både kommunalt og nationalt plan er der kommet det nødvendige fokus, den nødvendige anerkendelse og mange steder også den nødvendige prioritering. Dagtilbuddene har ikke længere rollen som lillesøster i forhold til folkeskolen. Man kunne fristes til at sige, at lillesøsteren endelig har fået den opmærksomhed, som hun har råbt på længe!   

Af Mathilde Nyvang Hostrup, lektor i pædagogik​ og områdedirektør hos UCN act2learn, mnh@ucnact2learn.dk