26. november 2018

Ordblindhed kan få store konsekvenser

En lang række undersøgelser dokumenterer, at ordblinde elevers vanskeligheder med at lære at læse og skrive har konsekvenser for deres identitetsudvikling og adfærd. Det påvirker deres selvværd og forventninger til egne evner til at lære i negativ retning.

Debatindlæg af Monica Irene Krarup Olesen,
adjunkt hos UCN act2learn og underviser på uddannelsen som ordblindelærer i grundskolen

Ordblindes selvopfattelse og selvværd er et fænomen, vi er nødt til at beskæftige os med! Vi kan ikke nøjes med at fokusere på deres evne til at knække koden til skriftsproget.

For en ordblind elev, der havde sværere ved at lære at læse i skolen end sine klassekammerater, kan oplevelsen af at være anderledes være dén identitet, som den ordblinde vælger. Ordblinde elever udvikler derfor ofte en selvforståelse baseret på, at han eller hun er mindre værd og mindre kompetent end ikke-ordblinde.

Derfor bør ordblindeindsatser også handle om at tilbyde en ny forståelsesramme som alternativ til den selvforståelse, som er blevet skabt. Til den sammenhæng er relationen mellem den ordblinde og dennes vejleder/underviser helt afgørende for, om eleven tør at satse på nye fortællinger om egne evner. Det er nødvendigt, at de gør det, for vi ved fra forskning, at elever med skriftsprogsvanskeligheder ofte udvikler mindre selvværd end elever uden disse udfordringer – og vi ved også, at lavt selvværd hæmmer motivation og handlekompetence i forhold til skole og uddannelse.

Brug for motivation

Ordblinde elever har brug for en højere grad af motivation end ikke-ordblinde elever, når de skal gennemføre en uddannelse eller et skoleforløb – fordi de skal yde en langt højere indsats end de ikke-ordblinde. Nogle af disse ordblinde elever har en høj grad af motivation – en slags iboende drivkraft – der gør, at de bliver ekstremt arbejdsomme og er modtagelige for alle tilbud om støtte. Det er også dem, der tilegner sig brugbare læringsstrategier og i det hele taget klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Andre ordblinde elever er mere sårbare og går helst uden om skole og lektier og takker nej til støtte. Det er de elever, vi skal have fat på. Det får vi kun, hvis vi finder årsagen til deres manglende motivation og eventuelle modstand mod støtte og vejledning.

Det er afgørende for motivationen, om en ordblind elev har en forståelse af sig selv som én, der kan løse en opgave, eller som én der ikke kan.

Flere undersøgelser har dokumenteret, at ordblinde elevers læsevanskeligheder har afgørende indflydelse på deres senere valg - eller fravalg – af ungdomsuddannelse. Ordblinde elever skal lære det samme som deres klassekammerater, og de har derfor brug for at lære at lære. De har brug for læringsstrategier og for at kunne samarbejde med lærere og forældre om, hvad de har særligt brug for. Ordblinde elever har – måske i højere grad end ikke-ordblinde elever – brug for at kunne regulere egne læreprocesser. Afgørende for et sådant samarbejde er deres motivation, hvilket fordrer, at eleverne oplever at lykkes i undervisningen.

Ny uddannelse til ordblindelærer

Effektfulde ordblindeindsatser kræver derfor velkvalificerede undervisere, der qua faglig og didaktisk kompetence samt viden om ordblindhed, er i stand til at anlægge en helhedspræget tilgang til undervisning af de ordblinde elever. Professionshøjskolerne herunder UCN act2learn har netop lanceret den nye uddannelse ”Ordblindelærer i grundskolen”. Uddannelsen består af tre moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse, og uddannelsen skal klæde lærere på med et solidt fundament inden for teorier om læsning og skrivning, skriftsprogstilegnelse og læse/skrivevanskeligheder i relation til ordblindhed. Målet med uddannelsen er netop at give lærerne de nødvendige kompetencer til at hjælpe de ordblinde elever, så de både får de nødvendige redskaber til at lære at læse og skrive men samtidig får en selvforståelse, som ikke alene er hægtet op på det faktum, at de er ordblinde.