Relations- og ressourceorienteret pædagogik i ældreplejen

Mellemmenneskelig kontakt i form af nærhed, omsorg og kommunikation er uanset alder af afgørende betydning for livskvalitet, trivsel og oplevelse af mening i livet. Mange ældre medborgere har få og skrøbelige relationer til deres familie og bekendte, og de er således helt afhængig af kvaliteten af den relation, der tilbydes fra personalets side for at fastholde en værdig og meningsfuld hverdag. Arbejdet indenfor ældreområdet kræver derfor en høj grad af relationskompetence, hvor medarbejderen tager ansvar for at tilbyde et værdig, anerkendende, udforskende og udfordrende samspil med det enkelte menneske.

ICDP-programmet tilbyder gennem 8 samspilstemaer en ramme for beskrivelse, analyse og refleksion over samspillet mellem den ældre borger og personalet. Der tages afsæt i de vellykkede samspil og de gyldne øjeblikke, medarbejderen oplever i hverdagens konkrete praksis – uden dog at være problemfornægtende.

At have de ældres sind på sinde

Gennem vejledt bevidstgørelse af egen positive samspilspraksis understøttes personalets indlevelse og empati, og dermed øges kvaliteten af relationerne. Mødet med svækkelse, alderdom og kulturelle opfattelser af ældre kan indebære eksistentielle og følelsesmæssige udfordringer for omsorgspersonen, idet man konfronteres med forfald, negative forventninger, svækkelse og død. Disse udfordringer kan gøre det vanskelligt at fastholde en anerkendende og

Hvad kan UCN act2learn tilbyde?

I act2learn kan vi – med afsæt i ICDP-tænkningen – tilbyde kurser af forskellig længde og omfang, der alle har sigte mod at udvikle professionelles relationskompetence.

Fælles for kurserne/uddannelsesforløbene er en aktiv deltagerinddragelse og kollegialt refleksionsfællesskab.

Vi kan f.eks. tilbyde:

  • Oplæg af 3-timers varighed
  • Temadag
  • Kursusdage med en eller flere opfølgningsdage
  • Certificerede uddannelsesforløb niveau 1 og 2
  • Positiv tilgang til den ældre medborger

Derfor er det afgørende, at der udvikles et kollegialt fællesskab, hvor der reflekteres ressourceorienteret over egen praksis og hvor man styrker udviklingen og bevidstgørelse af egen relationskompetence.

Gennem kursets tilrettelæggelse med høj grad af egenativitet og refleksionsfællesskaber skabes et fagligt løft, og en større arbejdsglæde for den enkelte og blandt kolleger.

ICDP er en forkortelse af International Child Development program – men ICDP bruges i dag i arbejdet med alle aldersgrupper.

Erfaringsopsamling i ældreplejen