Gå til hoved indhold

Kompetence­udvikling på dagtilbudsområdet

Vi samarbejder med kommuner, institutioner mv. som ønsker kompetenceudvikling målrettet en bestemt medarbejdergruppe.

Det kan være i form af oplæg, temadage, kurser eller længere uddannelsesforløb. Fælles for vores kompetenceudviklingsforløb er, at de afspejler høj faglighed med afsæt i viden og forskning.

Vores forløb er samtidig praksisnære og anvendelsesorienterede. Teori og praksis går hånd i hånd.

UCN act2learn arbejder strategisk med at udvikle vores ydelser til alle medarbejdere, vejledere, konsulenter og ledere, der arbejder i relation til dagtilbudsområdet.

Vi tilbyder efteruddannelse af højeste kvalitet. Vi er opdateret på nyeste viden og forskning, både dansk og international, samt den politiske dagsorden, så vi er på forkant og dagsordensættende inden for 0-5 års området – lige fra dagpleje, vuggestue og børnehave til overgangen til skolen.

Løft kvaliteten i jeres dagtilbud

Børn som tilbydes den bedste trivsels- og læringsmæssige start i livet, og børn som går i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre senere i livet. Forskningen viser, at børn profiterer både kort- og langsigtet af at gå i dagtilbud af høj kvalitet, og at særligt børn i udsatte positioner har gavn af at gå i et højkvalitets dagtilbud.

Derfor kan de både menneskeligt og økonomisk betale sig at investere i at løfte kvaliteten i de danske daginstitutioner. Samtidig ved vi, at der er stor forskel på kvaliteten i daginstitutionerne.

Hos UCN act2learn kan I som institution, dagtilbudsområde eller kommune få videns- og handlekompetencer som støtter jer i arbejdet med at løfte kvaliteten i jeres dagtilbud

Vores undervisere og konsulenter kan hjælpe jer med:

  • Observationer og kortlægning af særlige indsatsområder som jeres dagtilbud kan ”løftes” ift. nyeste viden og forskningen omkring høj kvalitet i dagtilbud
  • Pædagogisk ledelse
  • Læringsbegrebet i dagtilbud
  • Tilrettelæggelse af gode læringsmiljøer
  • De reviderende læreplaner: hvad er nyt og hvordan gør vi?
  • Inklusion og anerkendelse
  • Relations- og ressourceorienteret pædagogik
  • Forældresamarbejde og forældrevejledning
  • Gode overgange i børns liv
  • Supervision og faglig sparring
  • Implementering og transfer

Alle opgaver løses i tæt dialog med jer og med udgangspunkt i jeres konkrete ønsker og behov.

Hvad tilbyder UCN act2learn?

Vi tilbyder en lang række efter- og videreuddannelser, hvor vi har mulighed for at skræddersy til netop jeres behov. Herunder finder du eksempler på nogle af de emner, hvor vi kan udvikle uddannelsesforløb og hvor vores dygtige konsulenter kan bidrage med sparring, coaching og rådgivning til at udvikle jeres praksis.

Fælles rammer for kompetenceudvikling

Professionshøjskolesektoren har sammen med relevante aktører samt ministeriet udarbejdet fælles rammer for kompetenceudvikling. Det ene fokus går på den styrkede pædagogiske læreplan, mens det andet fokus handler om efteruddannelse indenfor tidlig indsats og forebyggende, pædagogisk arbejde i barnets første 1000 dage.

Rammerne er vores fælles bud på, hvad der skal til for at klæde det pædagogiske personale og ledere på til de nye, faglige ændringer. UCN act2learn står klar til at hjælpe jer med at lægge en lokal plan for kompetenceudvikling i netop i jeres kommune.

 

Ann Dyreborg Reichstein

Administrativ koordinator

E-mail:
adr@ucn.dk
Telefon:
72690402
Pædagogik og læring

Heidi Trude Holm

Lektor og uddannelseskonsulent

E-mail:
hho@ucn.dk
Telefon:
72691731
Pædagogik og læring

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.