Modern Web Developer

Få stærke kompetencer inden for programmering i webteknologier

Tiden, hvor webudvikling bare var en hjemmeside eller en webshop, er for længst forbi. Moderne webudvikling handler i stedet om at udvikle til mange forskellige platforme og om samarbejde mellem forskellige systemer. Webudvikling favner bredt: fra mobile apps over de klassiske hjemmesider og web-systemer til desktop-applikationer.

På uddannelsen Modern Web Developer bliver du klædt på til at arbejde med programmering, tekniske platforme, databaser og projektstyring. Uddannelsen giver dig stærke kompetencer til både at vedligeholde eksisterende systemer og udvikle nye. Du bliver fortrolig med branchens fagsprog og fokusområder – en fortrolighed, som stiller dig stærkt i forbindelse med jobsøgning eller karriereskift.

Uddannelsens indhold

Web-programmering

Introduktion til programmering set fra en web-kontekst. Du bliver introduceret til både front-end og back-end i programmering herunder hvilke teknologier, der hører til i det enkelte område. Du får indsigt i de principper og overvejelser, der ligger bag udvikling af systemer, der er rettet mod et moderne web-miljø. Du bliver også introduceret til at lave interaktive systemer ved brug af HTML/CSS/Javascript.

I løbet af uddannelser kommer du bl.a. til at arbejde med

  • Grundlæggende programmering
  • Algoritmeskabeloner
  • Designmønstre
  • Opbygning af scripts
  • Frontend / backend programmering
  • Viden om web-teknologier (sprog og teknologier, der anvendes i industrien)

Web-programmering (videregående)

På videregående programmering bygger vi ovenpå den grundlæggende forståelse af web-programmering og tilføjer flere af de klassiske teknikker, som du kan bruge i arbejdet med komplekse webløsninger.

Du bliver introduceret til mere avanceret programmering, som gør dig i stand til at løse komplekse opgaver i backend. Der er bl.a. fokus på at lave moderne web-services, som kan levere tjenester til moderne web-apps. Du kommer også til at arbejde med at bygge mere avancerede brugergrænseflader, der integrerer data fra forskellige tjenester, og du lærer at sammenligne og vælge forskellige typer af softwarearkitekturer.

I løbet af uddannelser kommer du bl.a. til at arbejde med

  • Objektorienterede designmønstre
  • Grundlæggende datastrukturer og algoritmer
  • Grafer og grafalgoritmer
  • Sprog og grammatikker, regulære udtryk, tilstandsmaskiner
  • Lagdelte arkitekturer, API’er og frameworks
  • Sikkerhed på web: Cookies, SSL, authentication, grundlæggende sikring mod hacking

Frontend Frameworks

Her kommer du til at stifte bekendtskab med principperne bag de forskellige moderne frontend frameworks. Disse indsigter giver dig et bredere kendskab til moderne webudvikling, hvilket klæder dig på til at deltage i udviklingsprojekter og til indgå i forskellige samarbejder. På denne del af uddannelsen arbejder vi blandt andet med

  • Web Components
  • Vue.js
  • React
  • Angular

Databaser

En helt central del af moderne webudvikling handler om, hvordan man håndterer og gemmer data - og i hvilken type database. På denne del af uddannelsen arbejder vi derfor med grundlæggende principper inden for

  • Relationelle databaser
  • NoSQL databaser
  • Backend as a service

Du lærer om de forskellige typer af databaser og deres anvendelsesområder. Du arbejder også med at koble programmering og arkitektur sammen med datahåndtering.

Projektstyring

Når man styrer et udviklingsprojekt, er det vigtigt, at alle deltagere på projektet arbejder på samme måde. Du bliver derfor introduceret til forskellige metoder inden for udvikling af moderne software.

Du kommer til at arbejde med

  • Plandrevet udvikling
  • Agil udvikling (Scrum, eXtreme Programming, KanBan)

I løbet af uddannelsen drager vi paralleller mellem forskellige projekter. Vi ser på, hvordan man sikrer, at et udviklingsforløb skaber værdi for kunden i en verden, der ændrer sig hastigt.

Test og versionsstyring

For at kunne udvikle robust og velfungerende software er det væsentligt at kigge på kvaliteten af det produkt, der leveres. På denne del af kurset arbejder vi derfor med værktøjer og principper til at sikre kvaliteten på et softwareprojekt.

Du lærer at arbejde struktureret, professionelt og metodisk med den software, du udvikler, sådan at kvaliteten af produktet sikres.

I løbet af uddannelser kommer du bl.a. til at arbejde med

  • Versionsstyring (GitHub)
  • E2E software tests
  • Introduktion til unit tests

Indsigterne giver dig samtidig kompetencer til at indgå i et moderne udviklingsteam og forstå den måde, man udvikler software på.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Uddannelsen henvender sig med personer med en vis indsigt i webudvikling.

Du kan eksempelvis have en UX- baggrund, men ønske flere tekniske kompetencer. Du kan også være uddannet datamatiker, som ønsker at blive opdateret på de nyeste tendenser inden for web-udvikling.

Uddannelsens opbygning og forløb

Uddannelsen er et fuldtidsforløb, som strækker sig over 12 uger.

Uddannelsen er et fuldtidsstudie, der er tilrettelagt som en vekslen mellem undervisning og selvstudie. Der er undervisning to dage om ugen, den resterende tid bruges til selvstudie, casearbejde og øvelser.

Uddannelsen giver dig 15 ECTS via akademimodulerne "Programmering” (5 ECTS) og Videregående programmering (10 ECTS).

Praktikophold

Uddannelsen kan efterfølges af et praktikforløb af 4 ugers varighed. Praktikopholdet giver dig en unik mulighed for at prøve din nye viden af på virkelige problemstillinger.

Hos UCN act2learn kan vi være behjælpelige med at finde en praktikplads.

Opsummering

Pris
kr. 55.500,00 momsfri

Sted
UCN act2learn
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV

Point
15 ECTS

Optagelseskrav
Uddannelsen er godkendt på den Regionale positivliste. Kontakt dit jobcenter.

Start
09.03.2020

Slut
15.05.2020

Tilmeldingsfrist
24.02.2020

Tidspunkt
Konkrete datoer kommer senere

Start
21.09.2020

Slut
11.12.2020

Tilmeldingsfrist
07.09.2020

Tidspunkt
Konkrete datoer kommer senere

Kontakt

Camilla Baun Winther
Kursussekretær

72 69 16 93
cmb@UCNact2learn.dk

Erhverv