Gå til hoved indhold

Øvrig uddannelse

Den akkrediterede bestyrelses­­uddannelse

Uddannelse, ledelse, indsigt og sund dømmekraft er nødvendigt for værdiskabende bestyrelsesarbejde.

Bliv (endnu) bedre til at bygge bro…
1. Mellem at stille spørgsmål og søge svar
2. Mellem at undre sig og skabe værdi
3. Mellem at reflektere og kultivere

Hvordan sikrer vi, at bestyrelsesrummet også bliver det rum, hvor vi udforsker det, vi ikke ved?

Bestyrelsen befinder sig midt i flere samtidige kriser. Flere samtidige dagsordener. Vi betegner det også polykrisernes tid. Bestyrelsen skal bl.a. forholde sig til biodiversitet, klima, urbanisering, energi, cyber sikkerhed, geopolitik, mistrivsel, krig. Det synes at kalde på strategi. Strategi som bestyrelsens mestringsopgave.

Men er strategi overhovedet en mestringsopgave? Og hvad søger vi med strategien? At skabe værdi vil mange sikkert svare. Værdiskabelse som det ultimative. Værdiskabelse udtrykt i form af produktivitet, profit, effektivitet og vækst. Værdiskabelse med særlig én gennemgående forudsætning i vores beregninger og modeller; at der er uendelige mængder ressourcer til rådighed.

Polykriserne taler sit tydelige sprog. Ressourcerne er ikke uendelige. Vores klassiske, traditionelle beregninger og modeller giver således ikke længere bestyrelsen tydelige svar. Svarene er ikke entydige enten-eller. De kan faktisk også være både-og. Og fordrer dette ikke netop en anden måde at være bestyrelse på? At være i dette ubegribelige. At give undringen, nysgerrigheden forestillingsevnen en plads. At give spørgsmålene en værdi.

Når det at spørge kan være udtryk for bestyrelsens værdiskabelse

På bestyrelsesuddannelsen træner vi vores evne til at stille spørgsmål. Fordi vi grundlæggende tror på, at spørgsmål har en værdi! Vi mennesker (herunder også bestyrelsesmedlemmer) har hver især forskellige måder at forstå og bruge spørgsmål på. Og netop derfor har vi også forskellige måder at tænke, organisere og udvikle sig på. Derfor skal vi have vores spørgsmål endnu mere frem. Fordi de fortæller noget om, hvad vi ved – og hvad vi ikke ved.

Vi er optaget af den sande og god udspørgen. Fordi vi tror på, at denne er en sværere kunst end at svare. Og fordi vi tror på, at vejen fra uvidenhed til viden går gennem spørgsmål. Og ikke alle spørgsmål har et svar, nu og her. Det gør ikke spørgsmålet mindre værdifuldt. Så også i bestyrelsesrummet skal vi turde være sammen med et spørgsmål, der (endnu) ikke kan svares.

De traditionelle virksomheds- og organisationslogikker forudsætter en forudsigelighed. En årsagssammenhæng. Hvor vi typisk spørger: ”Hvad kan gå galt?”. Imidlertid har virkeligheden vist sig mere kompleks. Mere sammensat. Og fordrer dette ikke en anden type spørgsmål? – også i bestyrelsesrummet?

Styrk dit bestyrelsesnetværk markant

På uddannelsen møder du ligesindede, der også brænder for bestyrelsesarbejdet, og I kommer til at arbejde sammen og sparre med hinanden gennem uddannelsen.

Det er fokus på bestyrelsesnetværksdelen både under og efter uddannelsesforløbet. Efter uddannelses afslutning vil vi være værter og facilitator for fremtidige årlige netværksarrangementer, som du vil blive inviteret med til som deltager på Den akkrediterede bestyrelsesuddannelse.

I bestyrelsesnetværket vil du også møde tidligere deltagere på vores bestyrelsesuddannelse. Flere af disse kan du møde her, hvor de har udpeget, hvilke 3 kompetencer, der særligt kendetegner deres bestyrelseskandidatur.

Et stærkt bestyrelsesnetværk er værdifuldt for dit bestyrelsesvirke, fordi det giver dig adgang til vidensudveksling og professionel sparring. For ikke at nævne din videre karriere inden for bestyrelsesarbejde.

De 7 bedste grunde til at tage uddannelsen:

  1. Du bliver undervist af førende bestyrelsesmedlemmer, der ikke blot er teoretikere, men også praktikere
  2. Du får konkrete værktøjer til varetagelse af rollen som bestyrelsesmedlem i praksis
  3. Du får en uddannelse, som er bygget op om det ansvar og de forpligtelser, der selskabsretligt følger af bestyrelsesarbejdet
  4. Du bliver skarpere på at skabe sammenhæng mellem spørgsmål og værdi
  5. Du bliver up-to-date på de nyeste tendenser inden for bestyrelsesarbejdet samt indblik i, hvad fremtiden sandsynligvis byder på indenfor fagfeltet
  6. Du får papir og 10 ECTS-point på dine nye kompetencer inden for bestyrelsesarbejde
  7. Og endelig: Fordi det gode bestyrelsesarbejde (med)skaber bundlinjer, bliver du et mere værdifuldt bestyrelsesmedlem for bestyrelser!
Se video fra netværksmøde på Kunsten ovenfor.

Uddannelsen forløber over 8 undervisningsdage og indeholder:

Hvad siger andre om forløbet?

Målgruppe

Hvem får bedst udbytte af Den akkrediterede bestyrelsesuddannelse?

Den akkrediterede bestyrelsesuddannelse er både for dig, der allerede sidder i eller servicerer en bestyrelse - og for dig, der forventer at komme til det. Med den akkrediterede bestyrelsesuddannelse vil du få forståelse, indsigt og værktøjer til aktivt at skabe et værdifuldt bestyrelseskandidatur.

Uddannelsen henvender sig til dig, som:

  • allerede sidder i en bestyrelse og ønsker dette arbejde opkvalificeret
  • gerne vil satse på en fremtidig karriere inden bestyrelsesarbejde
  • er ejerleder og ønsker at få afmystificeret bestyrelsesarbejdet
  • i dag servicerer en bestyrelse og ønsker dette arbejde opkvalificeret
  • står overfor at skulle servicere en bestyrelse
  • arbejder med bestyrelses-orienterede opgaver, f.eks. af strategisk karakter – og ønsker en indsigt i og forståelse for bestyrelsens processer

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en erhvervscase.

Den akkrediterede bestyrelsesuddannelse giver dig 10 ECTS-point på dit CV, idet uddannelsen er bygget op over 2 moduler, der hver især er normeret til 5 ECTS-point.

Uddannelsen varer 4 måneder.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at klikke på modulet nedenfor.

Få vejledning og mere at vide

Lone Enggaard Nøhr

Administrativ medarbejder

E-mail:
LON@ucn.dk
Telefon:
72691725

Anja Skou Jacobsen

Faglig vejleder

Telefon:
72691780

Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv

Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.

Udkommer 4-6 gange om året.