For frivillige

Her kan du ansøge om at blive Børne- og UngeBuddy, og læse om de forventninger vi har til dig som frivillig 

Studerende på alle semestre på Professionshøjskolen UCN i Aalborg kan blive frivillig Børne- og UngeBuddy. Som frivillig får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt samtidig med at du hjælper børn og/eller unge. som Børne- og UngeBuddy vil du få følgende udbytte:

  • Du får undervisning i at være Børne- og Ungebuddy
  • Du får tildelt et kursusbevis som vedlægges dit eksamensbevis
  • Du får erfaring med frivilligt arbejde
  • Du opnår erfaring med at arbejde med børn og unge der oplever sygdom og død i hverdagen
  • Du får mulighed for erfaring og kompetenceudvikling i henhold til relationsdannelse og socialt samvær med børn og unge
  • Du opnår indsigt i dialogen med familier hvor der er sygdom og død
  • Du får løbende supervision af undervisere
  • Du opbygger et netværk med andre studerende

Ansøg om at blive frivillig Børne- og UngeBuddy

Studerende på alle semester på UCN i Aalborg har mulighed for at blive frivillig. Hvis du er interesseret i at blive frivillig så send en ansøgning, hvor du beskriver dig selv, din baggrund og din motivation for at søge. Herefter vil du blive indkaldt til en samtale.

For at søge skal du være indforstået med at:

  • Du skal kunne fremvise en ren børne- og strafferettest til samtalen
  • Du skal gennemføre det obligatoriske teoretisk kursus på 12 lektioner som udmunder i et kursusbevis som vedlægges dit eksamensbevis
  • Du skal gennem forløbet modtage en times obligatoriske gruppe supervision samt to timers individuelle supervisioner
  • Du forpligtiger sig til at gennemføre minimum 4 måneders forløb med et barn eller en ung med mulighed for at have flere forløb med andre børn eller unge
  • Du forventes at bruge 10 timer sammen med barnet eller den unge om måneden
  • Du skal komme til de projektansvarlige når du oplever noget er vanskeligt
  • Du er åben og kan melde til og fra
  • Du forholder dig til egen kompetencer – det er ikke et terapeutisk tilbud. Du er i en familie som en hjælpende hånd
  • Du kan samarbejde med mange forskellige familier, børn og unge og at du har respekt for mangfoldigheden i den måde der leves på
  • Du er dækket af egen ulykkesforsikring ved aktiviteter med børnene
Du skal sende din ansøgning til: BUB@ucn.dk

Se, hvordan dine persondata bliver behandlet i projekt Børne- og UngeBuddies (PDF)

Hent vores flyer til frivillige om Børne- og Ungebuddies (PDF)

Kontakt

Karina Brix Nissen
Projektleder

Tlf. 72 69 10 59
bub@ucn.dk
Merete Zesach
Assisterende projektleder

Tlf. 72 69 10 76
bub@ucn.dk