For samarbejdspartnere

Projekt Børne- og UngeBuddies bliver først en succes i det øjeblik, vi får skabt kontakt til de familier, hvor der er børn og unge, som har behov for vores hjælp. 

I den forbindelse er samarbejdspartnere ude i felten en væsentlig faktor til at oplyse om tilbuddet og skabe kontakten.

I opstartsfasen indbefatter projektet sygeplejerske- og pædagogstuderende på Professionshøjskolen UCN i Aalborg med ambitioner om, at vi på sigt kan udbrede projektet til andre professionshøjskolestuderende og UCN’er herunder Hjørring og Thisted. Men for at dette skal blive en realitet, er det en forudsætning at projektet bliver en succes ved at der skabes matches mellem frivillige og børn/unge.

Hvordan kan vi samarbejde?

  • Vi kommer gerne ud og oplyser omkring projektet i de sammenhænge, du tænker er relevant fx personalemøder, foreninger mv.
  • Vi udleverer gerne informationsmateriale i form af flyers, som kan gives videre til familier i jeres netværk. Du kan også hente vores flyer og selv printe den: hent flyer
  • I må meget gerne linke til vores hjemmeside fx i jeres nyhedsbrev eller fra egen hjemmeside. Vores adresse er www.ucn.dk/bub 

Hvilke samarbejdspartnere kan have interesse?

Der er stort set ingen grænser for, hvilke samarbejdspartnere vi kunne ønske os. Eksempler:

  • Frivillige foreninger
  • Sygehusafdelinger: somatikken og psykiatrien
  • Skole
  • ungdomsklubber
  • Fritidsordninger
  • Børnehaver mv.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Karina Brix Nissen
Projektleder

Tlf. 72 69 10 59
bub@ucn.dk
Merete Zesach
Assisterende projektleder

Tlf. 72 69 10 76
bub@ucn.dk