It-sikkerhed

Som medarbejder eller studerende ved UCN har du et medansvar for it-sikkerheden. Her kan du bl.a. finde hjælp til gode vaner til god it-sikkerhed.

Adgangskode/password

Vær meget omhyggelig når du vælger din adgangskode. Ud over UCN’s standard krav til den kode, du vælger, kan du bygge din kode op på mange forskellige måder, så den blive så sikker som muligt.

  • Tag fx en sætning som ’He went to school but forgot to feed the cat’ kan blive til koden Hw2sbf2FtC
  • Anvend fire forskellige typer tegn:
    • Store bogstaver
    • Små bogstaver
    • Tal
    • Specialtegn som @£$€&%¤#
  • Brug IKKE dit navn eller dele af dit navn som kode.
  • Brug IKKE almindelige ord, der kan findes i en ordbog.

Hvis du som ansat har en mobiltelefon eller tablet, der synkroniserer med din UCN mailkonto, SKAL den beskyttes med pinkode/password. Kun du må kende dit password!

Log af din pc

Selv den bedste adgangskode er forgæves, hvis du glemmer at logge af din pc, når du går fra den. Går du bare fra den, kan andre, der kommer forbi, læse dine mails, sende fra din mailkonto eller komme ind i andre systemer på din pc.

En hurtig metode til at låse din pc, når du går fra den, er at holde Windows-tasten nede og taste 'L'. Så bliver den låst og for at benytte den igen, skal du trykke på Ctrl + Alt + Delete - og herefter taste dit password.

Phishing

Begrebet ”phishing” (udtales fishing) er en måde, der oftest bruges til at franarre dig fortrolige informationer.

Phishing foregår typisk ved, at du modtager en e-mail, med oplysninger om, at du fx skal have penge tilbage i skat eller at der fx ikke er mere plads i din mailkonto. For at komme videre, bliver du bedt om at gå ind på en bestemt hjemmeside og indtaste personlige oplysninger.

Men dette er i virkeligheden et forsøg på at narre dig til at udlevere fortrolige oplysninger (f.eks. koder til netbank eller kreditkort), som så kan bruges af andre til fx at få adgang til din netbank.

Hvis du modtager denne type mail skal du ikke reagere på den – dvs. du skal IKKE følge vejledningen og indtaste dine personlige oplysninger. Du skal i stedet slette den. Du kan altid kontakte Servicecentrets HelpDesk, hvis du er i tvivl. Fra UCN it vil du aldrig modtage en e-mail, der beder om din login oplysninger.

Links til UCN's dokumenter vedr. it-sikkerhed

 Links til hjemmesider om it-sikkerhed 

  • Tænk dig om
    Det kriminalpræventive råd (DKR) rådgiver på deres hjemmeside i forhold til forebyggelse af it-kriminalitet.

Følg os på LinkedIn

Følg UCN på Facebook

Servicecentrets HelpDesk

IT-vejledninger

Ledige stillinger