10. april 2017

UCN-forsker får prestigefyldt pris

Bettina Sletten Paasch fra sygeplejerskeuddannelsen på UCN har fået Spar Nord Fondens Forskningspris på 250.000 kr. for sin ph.d.-afhandling, der bryder med de gængse metoder inden for sygeplejeforskning og går helt tæt på samspillet mellem sygeplejerske og patient.

”Excellent forskningsmæssig kvalitet og værdi samt nyt og banebrydende arbejde”. Det er bare nogle af de roser, Bettina Sletten Paaschs ph.d.-afhandling indtil nu har fået med på vejen. I fredags modtog Bettina Sletten Paasch, som er ansat som lektor på sygeplejerskeuddannelsen på UCN, endnu en anerkendelse for sin forskning. Spar Nord Fondens Forskningspris på 250.000 kr.

- Jeg er virkelig overrasket, men også meget glad for anerkendelsen, for det giver mig mulighed for at forske videre, siger hun.


Bettina Sletten Paasch glædede sig sammen med UCN’s rektor Lene Augusta Jørgensen over den flotte pris for praksisnær forskning inden for sygeplejen.

Direktør for forskning og udvikling, David Mayntz, er stolt på UCN’s og Bettina Sletten Paaschs vegne.

- Bettina har gjort det fremragende. Det er en stor opmuntring for alle os, der arbejder med forskning og udvikling på UCN. Det er også et vidnesbyrd om, at der gemmer sig et kæmpe potentiale i den praksisnære forskning, som netop kendetegner UCN, siger David Mayntz.

Mobiltelefoner forstyrrer sygeplejen

Udgangspunktet for Bettina Sletten Paaschs aktuelle ph.d.-projekt er sygeplejerskers brug af mobile arbejdstelefoner under deres samvær med patienter. Flere års krav om besparelser og effektiviseringer på de danske sygehuse har nemlig ført til, at de fleste sygeplejersker i dag bærer en mobiltelefon under deres vagt. Men det er ikke uden udfordringer.

- De sygeplejersker, jeg har talt med under min undersøgelse, mener, at mobiltelefonerne forstyrrer deres nærvær med patienterne. Men det er et spændende skisma, for sådan oplever patienterne det ikke, forklarer Bettina Sletten Paasch, som har lavet en omfattende undersøgelse med 144 timers videooptagelser, observationer og samtaler med sundhedspersonale på flere sygehuse og en omfattende analyse af de strømninger, der har været på sundhedsområdet de seneste år bl.a. i forhold til effektiviseringer og et fokus på at sætte patienten i centrum. Det bryder med de gængse metoder inden for sundhedsforskning, men har givet Bettina Sletten Paasch mulighed for at komme helt tæt på den enkelte interaktion mellem sygeplejerske og patient.

- Jeg opdagede, at de erfarne sygeplejersker ikke lod sig påvirke, når telefonen ringede. De ventede med at tage telefonen til, at patienterne forstod, at de nu skulle tale i telefon, og sørgede for, at patienterne var tilpasse. En af de sygeplejersker, jeg filmede, gav fx en tynd, ældre dame en trøje på, inden hun besvarede telefonen. Derudover brugte de erfarne sygeplejersker deres krop, mens de talte i telefonen. Den førnævnte sygeplejerske blev ved med at stryge damen over ryggen, og ellers klappede sygeplejerskerne patienterne på armen, klemte deres hånd eller lignende.

Anerkendelse af sygeplejerskernes arbejde

Patienterne oplevede derfor ikke, at det var et problem, at de erfarne sygeplejersker besvarede et opkald. Men som Bettina Sletten Paaschs undersøgelse viser, er interaktionen mellem nyansatte sygeplejersker og patienter helt anderledes.

- De nye sygeplejersker på den medicinske afdeling, jeg besøgte, tog deres telefon med det samme og vendte sig væk fra patienterne.  Det betød, at patienterne ikke forstod, at sygeplejersken var optaget og fortsatte med det, de var i gang med. En dame fortsatte fx med at gå ud mod toilettet, selvom hun var forbundet til et kateter, og det betød, at hun kunne være faldet, hvis ikke sygeplejersken i sidste øjeblik havde opdaget det.

På den baggrund er Bettina Sletten Paasch ikke i tvivl. Selv om vi kender en teknologi, kan den ikke bare indføres i sygeplejen; det er nødvendigt at undervise i brug af teknologi bl.a. på sygeplejerskeuddannelsen. Og det begrænser sig ikke bare til mobiltelefoner. Også bærbare computere, som findes på flere af landets sygehusafdelinger, kan være med til at skabe en barriere mellem sundhedspersonalet og patienterne. Men for Bettina Sletten Paasch er det ikke det eneste mål med hendes forskning.

- Sygeplejerskerne er ikke selv bevidste om, hvordan de håndterer brugen af mobiltelefoner i samværet med patienterne, og de slår sig selv i hovedet over, at de ikke gør det godt nok. Det er derfor vigtigt, at vi gør dem opmærksomme på, at de gør det godt, for det kan måske hindre, at så mange sygeplejersker brænder ud og forlader faget.

Læs mere om prisfesten.

Fakta:

  • Spar Nord Fondens Forskningspris er på 250.000 kr., hvor af de 200.000 kr. er øremærket yderligere forskning, og de 50.000 kr. er til forskeren selv
  • Bettina Sletten Paasch er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet på en intensiv og en onkologisk afdeling, inden hun i 2008 tog en mastergrad i klinisk sygepleje fra Aarhus Universitet
  • Siden 2009 har hun været ansat på sygeplejerskeuddannelsen på UCN i Hjørring
  • Ph.d.-stipendiatet er finansieret og etableret i et samarbejde mellem UCN og AAU
  • Læs ph.d.-afhandlingen ”Care and Calls – A Nexus and Multimodal Interaction Analysis of Mobile Telephony in Nurse-patient Encounters

Af Erik Hagen Jørgensen, ejo@ucn.dk, UCN Kommunikation.