01. oktober 2018

Debat: Erhvervslivet skal gribe chancen

​Det er nu, at faglærte og ufaglærte skal uddanne sig til gavn for både dem selv og de nordjyske virksomheder. De næste fire år er der en gylden mulighed for at få dækket sine udgifter til videreuddannelse. Hvad venter de på?

Af Søren Samuelsen, udviklingsdirektør UCN act2learn og Hanne Lendal, områdedirektør UCN act2learn

Vi mangler kvalificeret arbejdskraft!

Det udsagn hører vi ofte, ja næsten dagligt, fra erhvervslivet især inden for det tekniske område og industrien. Der er brug for, at først og fremmest ufaglærte og faglærte uddanner sig inden for deres felt. De skal ikke blot være dygtige til deres fag men også kunne navigere i større organisationer og komplekse sammenhænge. De skal følge med udviklingen på deres område, arbejde tværfagligt og samtidig være dygtige projektledere og meget meget mere. Derfor er der brug for efter- og videreuddannelse. Ikke mindst i en region som Nordjylland, hvor industri og produktion spiller så vigtig en rolle for udviklingen.

Områdedirektør Hanne Lendal og udviklingsdirektør Søren Samuelsen, UCN act2learn

40.000 kr. til uddannelse

Samtidig med at erhvervslivet råber på kvalificeret arbejdskraft, har mulighederne for at få betalt sin efter- og videreuddannelse aldrig været større. De næste fire år står en helt unik port åben for de ufaglærte og faglærte, der ønsker at udbygge deres kunnen. Udover at der allerede eksisterer en række kompetencefonde, hvor der kan søges midler, så er der nu etableret en såkaldt omstillingsfond. Her kan man årligt få op til 10.000 kroner til at betale for akademi- og diplommoduler. Udover at være ufaglært eller faglært skal man blot være i job og ansat i en privat virksomhed.

Så er spørgsmålet bare: Hvorfor råber alle på opkvalificering samtidig med, at en række kompetencefonde og nu den nye omstillingsfond skal kæmpe for at få pengene ud at arbejde? Er det fordi ledere og medarbejdere ikke kender til muligheden? Eller skyldes det en forsigtighed fra især de små og mellemstore virksomheders side i forhold til at sende medarbejdere afsted på uddannelse?

Frygten for hjerneflugt

”Vi skal passe på, at de ikke bliver for dygtige, så rejser de bare”. Det tankesæt møder vi med jævne mellemrum, når vi taler med ledere om kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Og ja – der er en risiko for, at medarbejdere efter endt uddannelse vælger at søge nye græsgange. Når det er sagt, så er der også mange tiltag, man som arbejdsgiver kan gøre for at gøre det attraktivt for sine medarbejdere at blive - også i forlængelse af en overbygning i form af eksempelvis en akademi- eller diplomuddannelse. Først og fremmest er det vigtigt at lade dem anvende den viden, de tilegner sig. Der skal følge ansvar og opgaver med den nye viden. Gør man det, så er det også mere sandsynligt, at ens egen virksomhed får glæde af medarbejderens nye kompetencer – og dette skulle meget gerne komme virksomheden til gode.

Vi oplever ofte, at initiativet til uddannelse kommer fra medarbejderne selv eller måske tillidsrepræsentanter og fagforbund, som også spiller en stor rolle i forhold til at få flere nordjyder til at videreuddanne sig. Den engagerede og udviklingsorienterede medarbejder skal nok selv melde sig på banen med ønsket om mere uddannelse - det er der ikke noget nyt i!

Det væsentlige her er, at vi skal have flere med, og at efteruddannelsen bliver bundet op på strategiske målsætninger om, hvad uddannelsen forventes at bidrage med i virksomheden. Det er klogt for virksomheden og ikke mindst motiverende for medarbejderen, som skal bidrage til den ønskede udvikling ved at dygtiggøre sig. Opfordringen er klar: Lad os komme i gang med at dygtiggøre virksomheder og medarbejdere. Vi skal have skabt en kultur, hvor det er naturligt at efteruddanne sig. Det er ikke alene ønskeligt, det er tvingende nødvendigt for at sikre kvalificeret arbejdskraft.